Annonce
Tønder

Kæmper stadig for cykelsti fra A til B: Vi giver aldrig op

Arbejdsgruppen ABCykelsti med Jeannie Klingenberg i spidsen kæmper fortsat for en cykelsti mellem Agerskov og Branderup.
De lokale kæmper stadig for en cykelsti mellem Agerskov og Branderup. Det mindede de politikerne om med cykler, skilte og konvolutter foran rådhuset.
Annonce

Tønder: De skal ikke glemme os. Det var budskabet, da Arbejdergruppen for ABCykelstien lavede happening foran rådhuset tirsdag eftermiddag kort inden mødet i Teknik- og Miljøudvalget. For de kæmper stadig for en cykelsti, der kan bringe dem sikkert fra Agerskov til Branderup.

- Det handler jo ikke bare om børnene. Jeg går til volleyball i Agerskov. Der er måske to-tre kilometer fra mit hjem, men alligevel tager jeg bilen på grund af trafikken, sagde Jeannie Klingenberg.

Det var præcist et år siden, at gruppen sidst var på barrikaderne. Dengang cyklede de fra Branderup Mejeri til Agerskov. For med Arlas planlagte udvidelse af mejeriet, mener arbejdsgruppen, at trafikken bliver endnu farligere mellem de to byer.

Annonce

Brev til byrådsmedlemmer

Foruden de 11 cykler og ni skilte, der prydede pladsen foran rådhuset, havde Jeannie Klingenberg også medbragt fem konvolutter med et tre siders skriv til medlemmerne af teknik og miljøudvalget, der kort efter skulle holde møde - dog uden cykelstier på dagsordenen.

- Vi vil helst bare have, at de ringer i morgen og siger klar, så skal vi nok læne os tilbage og give dem arbejdsro. Men indtil da så er vi her, sagde hun.


Vi vil helst bare have, at de ringer i morgen og siger klar, så skal vi nok læne os tilbage og give dem arbejdsro. Men indtil da så er vi her

Jeannie Klingenberg


Der var dog ikke skyggen af et udvalgssmedlem foran rådhuset, så konvolutterne og deres indhold måtte overdrages på anden vis. Men arbejdsgruppen kæmper videre for deres cykelsti.

- Vi giver aldrig op, sagde Jeannie Klingenberg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Familievirksomhed lever af at lave lyd og lys til store arrangementer: Sådan lykkedes det at lave overskud trods corona-nedlukning

Sport

Danmark slider sig i VM-semfinalen i vild gyser

Annonce