Annonce
Nordtyskland

Kæmperegning: Coronahjælp for millioner skal betales tilbage

Hen over foråret og begyndelsen af sommeren godkendte myndighederne i en lind strøm ansøgninger om hjælp til erhvervslivet. Nu skal en del betale støtten tilbage, fordi de klarede sig væsentligt bedre end forventet. Foto: Colourbox/ Wolfgang Filser

FLENSBORG: Virksomheder og selvstændige i Slesvig-Holsten skal betale millioner af euro tilbage, fordi de har fået for meget cornahjælp udbetalt af det offentlige.

Frem til udgangen af april er der frivilligt blevet tilbagebetalt 13,9 millioner euro. Desuden er der blevet sendt opkrævninger ud om tilbagebetaling af yderligere 6,6 millioner euro.

Kravene bliver rejst over for firmaer og selvstændige, der kom bedre gennem coronakrisen end forventet i perioden fra april til juni sidste år. Detailhandlen lov til at genåbne i juni, hvilket fik manges omsætning til at tage et hop i vejret.

Annonce

Ingen kunne forudse, hvor længe alle forretninger bortset fra dagligvarebutikkerne, den gang ansøgningerne om hjælp blev afleveret i løbet af det foregående forår. Det skriver mediehuset SHZ.

I enkelte tilfælde kan det også blive aktuelt at sende penge retur, fordi hjælpen er blevet anvendt anderledes end tiltænkt. For eksempel er det tilfældet, hvis dele af tilskuddet er blevet brugt til at dække personlige udgifter eller for eksempel en ombygning et firmas fysiske faciliteter.

Coronahjælpen var nemlig udelukkende tiltænkt som et tilskud til de erhvervslivets faste omkostninger.

I hele Tyskland handler det om milliarder. Foreløbig er der frivilligt allerede blevet afleveret 801,7 millioner euro fra 113.142 virksomheder og selvstændige i hele forbundsrepublikken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce