Annonce
Læserbrev

Kære 32 erhvervsledere

Læserbrev: Når I, i JydskeVestkysten den 10. oktober, skriver om kommunens udfordringer og det ansvar, vi har som byrådspolitikere, er vi sådan set enig med jer et stykke af vejen. Vækst og øget bosætning er vigtige elementer i en positiv fremtid for Kolding Kommune. Vi synes dog, I mangler en vigtig pointe.

For det er fint, at vi har fokus på øget bosætning. Men hvem ønsker at flytte til en tom skal? Hvis vi skal have folk til at flytte til Kolding, skal kvalitet til vores børn tænkes ind. Stærke daginstitutioner, folkeskoler og fritidsfaciliteter tiltrækker nye borgere til kommunen.

Desværre kommer de planlagte besparelser på ca. 45 mio. kr. i 2020 og 60 mio. kr. i 2021 til at ramme blandt andet folkeskoler og daginstitutioner. Vores nuværende tilbud bliver i den grad en light-model. Det er ikke bare uanstændigt overfor de børn og unge, der allerede bor her. Det vil også skræmme nye børnefamilier væk. Hvem vil bo et sted, hvor deres børn i den grad bliver nedprioriteret i det kommunale budget?

Vi kan i SF ikke se os i et budget, hvor der skal spares urimeligt meget på børneområdet. Derfor har vi taget det ansvar at stemme nej til det budget, som forligskredsen har fremlagt. Vi fremlægger et alternativt budget, som viser, at der er en anden vej at gå med plads til, at vores børn trives og udvikles.

Vækst skabes ved at flere familier slår sig ned i Kolding. Og betaler skat her. Vi har lige nu nogle af landet bedste folkeskoler og daginstitutioner, der scorer højt fagligt og pædagogisk. Det skal vi blive ved med at have og bruge det som en del af en attraktiv bosætningsstrategi. På den måde smelter vækst, erhverv og kerneopgaver sammen.

Annonce
Hans Holmer
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce