Annonce
Haderslev

Kære avistyv: Så la’ da vær’!

Igen søndag morgen var der lavet hul i posen. Men som sædvanlig på bagsiden. Andre gange hænger avistyven posen op på gelænderet. Vi kunne også have bragt et foto fra et af overvågningskameraerne, men det er politiet ikke så glad for. Foto: Larz Grabau
Annonce

HADERSLEV: Kære avistyv. Du var godt nok tidligt oppe i dag (søndag, red.). Klokken 05.02 var du her igen. Vi troede egentlig, at du endelig var holdt op. Men det regnede måske for meget i går, eller var du syg?

Vi har allerede advaret dig om, at vi har fine overvågningsfotos, også i farve fra de mange lyse sommermorgener. Alligevel bliver du ved. I dag havde du igen din lyse jakke på; du ved den med de specielle sorte markeringer. Resten af tøjet kan jeg også beskrive; hvis du gerne vil være sikker.

Og du lod avisposen ligge på trappen. Måske fordi det ikke regnede. Ja, vi ved godt, at du som regel har været flink til at hænge posen på gelænderet, når du har lavet i hul i den. Men det er ikke altid nok til, at resten af aviserne ikke bliver våde.

Og vi kan jo ikke så godt udlevere våde aviser til de kunder, som kommer ind for at hente en, vel?

Det kan godt være, du tror, at der er en minimumsgrænse for, hvad politiet vil tage sig af. Men det er der ikke nødvendigvis, for butikstyve, som stjæler for eksempel en dagmartærte, en pose slik eller en pakke frikadellepålæg - for at tage nogle virkelige eksempler - bliver også retsforfulgt.

Og det løber jo op. Bare de sidste par uger har du været her syv gange. Søndag den 16. var du næsten lige så tidligt på den. Dagen før må du have sovet et kvarter længere.

Ligesom om fredagen. Stod du ligefrem på lur, og ventede til den røde avisbil var kørt igen?

Og lørdag den 22. var du her også omkring klokken 05.15. Du plejer at være rimelig præcis. Og dagen efter slog du din rekord og var her allerede klokken 05.01.

Men kommer du forbi igen, så kik op og vink til kameraerne; så vinker vi igen. Men lad nu aviserne være.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: USA's topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

Esbjerg For abonnenter

Esbjerg-pige dansede foran hele familien Danmark: Janni føler sig som rockstar efter sejren i Knæk Cancer-dans

Esbjerg

Coronaen lagde dæmper på Knæk Cancer i Esbjerg:: Færre mødte op på Tobakken til Tænd Et Lys-ceremonien

Annonce