Annonce
Læserbrev

Kære Kristian Madsen

Læserbrev: Din anmeldelse af bogen om Corydon var urimeligt ironisk - tenderende til det bovlamme. Dette samfunds uddannelsessystem har store problemer, som i høj grad skyldes de beslutninger, som din gamle ven tog på området, da han var finansminister. Ønsker du citater, så har jeg vedhæftet en hel del.

Corydon blev Gud ved hvorfor valgt ind i Folketinget i ´11. Selv min nabo, der sad i regering for samme parti undrede sig på selve valgaftenen over Esbjergensernes valg af kandidat. Nu har folk krav på at høre lidt om, hvorfor det er, at deres børns skolegang er blevet så ringe på grund af en finansminister. Jeg tror ikke, at Politiken er ligeglad med uddannelse. Dertil har især Jakob Fuglsang skrevet meget godt. Men at tro at en bog om Corydon skal være opbygget som en hyggesnak med og om Johanens Møllehave, der er der sandelig en vej at gå. Citater og kilder er altid at foretrække, men det ændrer nu ikke meget ved de konsekvenser, som Corydons politik har haft på de vælgere, der endda selv stemte på hans daværende parti dengang.

Det er trist, at konkludere efter "systemskiftet" i 2001, at tingene ikke blev bedre for folk i den offentlige sektor - og ikke mindst brugerne af den.

Det er nemlig forkert at hævde, som Tom Jensen på Berlingske har gjort, at lærerne tabte OK13. Det gjorde børnene! Og dette er i mine øjne den vigtigste pointe overhovedet ved Mikael Buschs bog. Ignorerer anmelderne det faktum, så ignorerer man præmissen for bogen, og gør man det, så fejllæser man en bog.

Skal din anmeldelse af Mikael Buschs bog nu til at være rettesnoren for Politiken, så tror jeg nok, at jeg fra nu af kun behøver at læse vokalerne, som avisen trykker. Alt andet vil være for useriøst!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Spark-dæk i Løgumkloster er aflyst

Danmark

Live: Nu er 187 døde med coronavirus i Danmark

Annonce