Annonce
Kommentar

Kære læser; Tak for jeres tid

Tilbage står alligevel at sige tak til alle dem - både nord og syd for Kongeåen, som det er lykkedes gennem årene at opbygge et tillidsforhold til. Uden den gensidige tillid ville det have været svært at holde balancen, når noget skal skrives, og når noget ikke skal skrives.

Annonce

Søndag efter søndag gennem mere end et par år har det været et privilegium at spidse pennen og levere kommentarer med fokus på noget af det, der optager os rundt i Vejen Kommune.

I dag bliver så den sidste fra min stol. Det er godt 31 år siden, jeg trådte ind i journalistikkens verden som ung og grøn journalist på dagbladet Vestkystens redaktion på Torvet i Rødding – med daværende H.M. Jørgensen siddende i redaktørkontoret. Harald Marius gemmer sig bag HM-initialerne, men i branchen blev bogstaverne nu også brugt til Hans majestæt. Han blev min første chef, og han blev om nogen min mentor og et forbillede, når det handlede om at formidle lokaljournalistik.

Siddende på en tomands-redaktion og med dækning af de daværende Rødding og Gram kommuner var der mere end nok at bestille. Det var dengang, der ikke var noget, der hed Internet, og papiravisen havde sin styrke – og var altdominerende, når det gjaldt den lokale nyhedsdækning. Teknologien buldrede heller ikke ligefrem afsted, og de første år foregik artikelskrivningen på skrivemaskiner, inden den første skærmterminal nåede redaktionen. Og så gik det stærkt.

Den 15. januar 1991 er første udgivelsesdag for fusionsavisen JydskeVestkysten. Det bliver ikke den sidste fusion, men på trods af ægteskaber med andre aviser og bladhuse, så forbliver den lokale forankring intakt.

I begyndelsen af 2000 tager jeg skridtet over den historiske kongeå – og bliver leder på redaktionen her i Vejen. I 2004 er vi betydeligt på forkant med, hvad der sker mange år senere rundt på de øvrige redaktioner i vores udgivelsesområde; nemlig at dagblads- og ugeavisredaktionerne smelter sammen.

Lokaljournalistikken har jeg aldrig fortrudt. Når man lever i det område, som vi også skriver historier og artikler om, så er det som om, at man kan høre græsset gro. Det er artikler på godt og ondt om det område, man selv er den del af, selv om ikke alle til alle tider har været enige om vinklingen og prioriteringen af vores historier. Og sådan vil det være.

Tilbage står alligevel at sige tak til alle dem - både nord og syd for Kongeåen, som det er lykkedes gennem årene at opbygge et tillidsforhold til. Uden den gensidige tillid ville det have været svært at holde balancen, når noget skal skrives, og når noget ikke skal skrives. Det sidste kan være den kedelige del af et job, hvor det nu engang handler om at bringe nyheder til torvs.

Og så er der den afsluttende tak til nære kolleger, hvoraf ikke så få har været ved min side i rigtig mange år – en enkelt endda lige fra starten nærmest. Vi har haft vores op- og nedture, men uanset hvad, så har vi bidraget til den lokale sammenhængskraft med historier om stort og småt. Det ved jeg vil fortsætte.

Nu venter en smule ferieafvikling, inden det gælder nye og helt andre udfordringer i en rolle som pressechef. SLF – Sønderjysk Landboforening – Here I come. Med store forventninger og med ydmyghed.

Afslutningsvis og inden det sidste punktum. Til mine nu snart forhenværende læsere; Tak for jeres tid.

GOD SØNDAG

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderborg

Beboere i den hårde ghetto: Vil ikke stemples som dovne og kriminelle

Sønderborg For abonnenter

Kommentar: Giv dispensation til Sønderborgs hårde ghetto

Trekantområdet

Finlandsparken er ikke længere en ghetto: Men corona sætter en stopper for festen

Annonce