Annonce
forside

Kære Politikere

Kære politikere

Vi er bekymret for vores kollegaer på Louiseskolen, hvis psykiske og fysiske arbejdsmiljø vi er valgt til at beskytte og passe på.

Til august overflyttes personale svarende til 17 fuldtidslærerstillinger til almenområdet. På Louiseskolen er ansat ledere, lærere, pædagoger, kontorpersonale, fysio/ergo-terapeuter, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og servicemedarbejdere. Kan/vil almenområdet modtage alle disse personalegrupper?

Det personale, der får lov at blive på Louiseskolen, vil komme til at stå overfor en voldsom stor opgave, idet antallet af elever, der forlader Louiseskolen ikke står mål med antallet af personale, der forflyttes. Personalet på Louiseskolen skal de næste mange år være i et usikkert og uafklaret arbejdsmiljø, "bliver det mig næste gang? " Den psykiske belastning vil blive voldsom.

Det har været meget vigtigt for jer, at ordet "fyringer" ikke blev anvendt i debatten, men kan I garantere, at det gælder alle faggrupper og fremadrettet?

Vi er bekymret over den spredning af ekspertise, der uvægerligt vil ske.

Vi er bekymret over, at I tror, vi kan udføre det arbejde/opnå de samme gode resultater i de rammer, almenområdet har.

Vi er bekymret over, at der ikke foreligger en beskrivelse af hvilke opgaver, I forventer, vi skal løse og i hvilke rammer.

At I forestiller jer dette vil være på plads til 1. august 2019, ser vi som meget urealistisk.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce