Annonce
Debat

Kære politikere: Løft blikket og ret det mod sundhedsvæsenets store udfordringer

Sundhedsvæsnet: Flere politikere taler her i valgkampen om borgere med anden etnisk baggrund end dansk som en belastning for det danske samfund. Som repræsentanter for ca. 110.000 ansatte i det danske sygehusvæsen ærgrer vi os. Og vi undrer os over denne unuancerede debat.

På alle danske sygehuse arbejder der personale med mange forskellige nationale baggrunde. Nogle er danske gennem mange generationer. Nogle kommer fra familier, der har boet i Danmark i få generationer. Og nogle ansatte har kun boet i Danmark i kort tid. Men fælles er, at de alle knokler for at sikre borgere og patienter den bedst mulige behandling og pleje. Og sikkert er det, at vi har brug for samtlige ansatte.

De sundhedsfaglige uddannelser er meget søgte – også af studerende og elever med anden etnisk baggrund end dansk. 20 procent af eleverne på social- og sundhedsuddannelserne har anden baggrund end dansk, og sidste år var 27 procent af de nyuddannede bioanalytikere af anden etnisk baggrund end dansk. Hertil kommer hospitalsansatte med udenlandske uddannelser, der naturligvis skal have den nødvendige støtte på arbejdspladsen – ikke mindst hvad angår sproget.

Vi har med andre ord et sundhedsvæsen, der hverken nu eller i fremtiden kan hænge sammen, hvis vi ikke havde vores mange gode kolleger med forskellige nationale baggrunde.

Sundhed er et af de emner, der optager danskerne allermest. Også når der er valg.

Men sygehusvæsenet er dokumenteret underfinansieret. Vi ser medarbejdere, der nogle steder er så fortravlede, at det kan udgøre en risiko for patientsikkerheden. Et personale, som ikke har rammerne til at udføre den kerneopgaver, de hver især brænder for. Og sygehusafdelinger, der indimellem må sende patienter hjem før de er klar til det, fordi der simpelthen ikke er plads til dem.

Vi ser et sundhedsvæsen, der risikerer at falde sammen på grund af de store demografiske ændringer, vores samfund står over for med markant flere ældre og flere med kroniske sygdomme.

Det er derfor brug for, at I som politikere sikrer, at den økonomiske ramme for sygehusene kan stige med to procent årligt, så arbejdspresset ikke bliver så voldsomt, at både patienter og ansatte taber på det. At ingen patienter falder imellem to systemer – og det kan godt sikres uden at regionerne bliver nedlagt. At sundhedsvæsenet bliver indrettet, så alle faggrupper bruger deres kompetencer på deres kerneopgaver – og ikke alt muligt andet. Og så er der brug for politisk lederskab til at foretage den overordnede prioritering i sundhedsvæsenet.

Så kære politikere: Løft blikket og ret det mod sundhedsvæsenets store udfordringer. Og tal så ordentlig til og om vores kolleger som har en anden baggrund end dansk. Det bliver umuligt at løfte sundhedsopgaven de kommende år uden dem, og vores kolleger med anden baggrund end dansk skal behandles med respekt og ordentlighed.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce