Annonce
Læserbrev

Kære Sigurd Barrett

Læserbrev: Tak for din gode ørehænger ”Man må trække en grænse” og tak for din oplysning om Genforeningen til børn over hele landet. Jeg er ked af at Grænseforeningen har lokket dig på galejen med Det haver så nyligen regnet.

Når man udnytter poetiske billeder ind i sit eget politiske program ender det galt.

Da tyskerne i 1880’erne ville gøre en ende på den danske bevægelse, angreb de Den Blå Sangbog, som blev kaldt danskernes farligste agitationsmiddel. Man forbød mange af sangene i Den Blå Sangbog, fordi de havde et forkert politisk budskab. På den tid altså.

En kendt tysk professor Nis Schrøder fra Haderslev anbefalede, at man forbød 150 af sangene. Heriblandt ønske han Brorsons salme ”Her vi ties, her vil bies” forbudt. Der stod nemlig i salmen: ”Trange tider langsomt skrider”, og det kunne enhver jo regne ud, hvad betød. Ingemanns sang ”I sne står urt og busk i skjul” var lige så provokerende og måtte efter professorens mening forbydes. Her stod der ”Giv tid, giv tid”. Også det var nemt at skrive ind i de samtidige politiske forhold.

”Velkommen i den grønne lund” måtte forbydes eller omskrives. Der står nemlig ”hvert andet barn i Dannevang forstår halvkvæden vise”, og ”og synd det er at lægge skjul på hele folkets tanke” og der står flere andre farlige og politisk ukorrekte ting. ”Jeg er en simpel bondemand” skulle have strøget sidste vers.

Det gik lystigt. Redaktør Jens Jessen fra Flensborg Avis var en vittig mand, så han spurgte, om man kunne risikere at synge Luthers salme ”Vor Gud, han er så fast en borg”. I salmen står der ”Og myldred djævle frem på jord og os opsluge ville.” I datiden kunne man tolke det som tyskere – i nutiden kunne man, hvis man slet ikke forstod at læse en tekst på dens egne betingelser, tolke det som indvandrere. Måske kunne det være dit næste projekt at nyskrive ”Vor Gud han er så fast en borg” til en mere menneskevenlig salme?

Professor Schrøder blev lidt til grin for sine tolkninger. Man skrev endog i avisen, at hvis han havde udgivet sine overvejelser på tryk, ville der have rejst sig en latterbølge gennem hele Tyskland.

I dag morer vi os over den småtskårne professor, der ikke forstod en tøddel af det hele. Det har ikke været særlig sjovt at være under sådan en mands herredømme. Hvis man vil bevare et frit samfund, må man trække en grænse. Man kan lave sange om alle mulige gode ting, og man kan lave sange om sine politiske projekter, men det er klogt at holde sig fra at lemlæste de særlige sange, som definerer en folkegruppe. For i hjerterne ved vi, hvor de hører til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Støjplagede borgere raser over kampfly som aldrig før: Klager er næsten tredoblet på et år

Kommentar For abonnenter

Mens vi venter på motorvejen

Det er lidt med motorvejene, som det er med vindmøllerne. Vi vil sådan set rigtig gerne have dem, men de skal bare ikke ligge tæt på, hvor vi selv bor. De kritiske røster var klart i overtal, da der tilbage i sommeren 2017 blev sat gang i en offentlig høring af planerne omkring en ny midtjysk motorvej – populært kaldet for Hærvejsmotorvejen. Samme billede er der ved den igangværende høring i forbindelse med VVM-undersøgelsen Tilbage i 2017 var eksempelvis Bække Lokalråd og Bække Borgerforening særdeles klare i mælet i deres høringssvar, hvor én af sætningerne lød således: - Frygten er, at en motorvej - med eller uden afkørselsramper - vil sætte gang i en langsom, men sikker affolkning. Citat slut. Det er ikke noget at sige til, at frygten for en motorvej er til stede. Ikke mindst støjen fra tusindvis af biler, som vil passere forbi, giver anledning til betydelig utryghed hos mange. Dertil kommer også en motorvejs indiskutable indgriben på naturen og miljøet. Argumenterne fra utrygge borgere er ganske forståelige. Men som med meget andet, så er debatten omkring motorveje ikke udelukkende sort eller hvid. Motorvejene kan rent faktisk også bringe noget positivt med sig. Erhvervsudviklingen har ganske mange steder, hvor der er blevet etableret motorveje, vist sig at være positiv. Der er positive eksempler nok – selv inden for vores egen kommune. I Vejen, Brørup og Holsted taler udviklingen i erhvervslivet tæt ved motorvejen sit klart tydelige sprog. Danish Crowns slagteri i Holsted var med sikkerhed ikke blevet placeret i området, havde der ikke været en motorvej Også længere oppe i det midtjyske er der klare fortællinger om, at motorvejen klart kan bringe noget positivt med. I Ikast-Brande Kommune konstateres det, at motorvejene er med til at øge bosætningen og etablering af nye erhvervsvirksomheder. I Silkeborg er der også begejstring. I den midtjyske by er der knap et år efter åbningen af motorvejen for nogle få år siden sat rekord i salget af erhvervsjord. Om hærvejsmotorvejen overhovedet bliver til noget, vil blive afgjort inde på Christiansborg. Men i næste måned – mandag den 16. marts – har Vejdirektoratet inviteret til borgermøde i Vejen. Her vil der blive orienteret om VVM-undersøgelsen og de seks linjeføringer, som er bragt i forslag. To af linjeføringerne vil medføre ganske mange kilometer asfalt gennem Vejen Kommune – og vil også byde på to til- og frakørselsramper dels ved Bække og dels ved Gesten. Hvordan det modtages, må vi se tiden an. Men ud over den forståelige utryghed omkring støj og negativ indvirkning på natur og miljø så vil en ny motorvej også give nogle muligheder. GOD SØNDAG

Esbjerg For abonnenter

Ramt af vandmasserne: - Vi kan sidde i stuen og fiske

Annonce