x
Annonce
forside

Kære udvalgsformand, behandl Hanna ordentligt

Læserbrev: I JV læser jeg, at Dansk Folkepartis førstemand i Esbjerg Byråd, Olfert Krog, har været på besøg på Østerbycentret for at se på Hanna Helth Jensens tilbud og faciliteter.

Jeg kan læse, hvordan Hanna tit tænker på at tage livet af sig selv. Hun er blevet frataget muligheder for aktiviteter på hendes daghjem og fået beroligende - og antidepressiv medicin.

Olfert Krog er den ansvarlige for ældreområdet i Esbjerg Kommune. Hvordan kan Dansk Folkepartis udvalgsformand tage fra Østerbycentret og Hanna Helth Jensen, før han har sikret sig, at den ældre dames tilbud er i orden?

Det tilbud som Esbjerg Kommune har givet Hanna er ikke tilpasset hendes individuelle behov.

Hanna siger selv i artiklen: "Jeg gider ikke ned på det sted (Violen red.) Så kan jeg lige så godt sidde hjemme og glo. Der er ikke personale. Der er ingen til at hjælpe. Jeg føler mig ikke godt tilpas her".

Jeg kan ikke se, hvorfor Hanna Helth Jensen, som igennem seks år, hver dag har gået på daghjem, ikke kan få lov til at forsætte.

Kære udvalgsformand for ældreområdet i Esbjerg Kommune. Kom nu ind i kampen.

Du var så god i valgkampen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Antallet af alvorligt syge coronasmittede syddanskere bliver ved med at stige

Leder For abonnenter

De hjælper bare for at hjælpe: Det er Danmark, når vi er bedst

Vi har jo oplevet anmeldere, der er kommet galt afsted ved at mene noget om bøger, de ikke har læst, og om koncerter, de ikke har hørt. Derfor denne varedeklaration: TV2’s ”Danmark står sammen” blev først sendt efter, at denne avis gik i trykken. Alligevel siger vi: Hvor var det godt. Det handlede nemlig om Danmark, når det er bedst, og om de danskere, der er bedst. Dem, der uden kold kalkule gør noget for deres medborgere. Vi har dem også til hverdag. Hundredtusindvis af frivillige i foreninger og socialt arbejde, men nu popper endnu flere op. Allermest selvfølgelig vores helte i sundhedssektoren suppleret af de tusinder af pensionerede læger og sygeplejersker, der sammen med medicinstuderende melder sig til tjeneste. De, der bringer mad til isolerede. Skolelæreren fra Varde, der kører rundt og hilser på sine elever. De, der arrangerer fællessang i baggårdene. Alle de, som på utallige måder hjælper bare for at hjælpe. Det er ikke bare godt. Det er også rørende, fordi det rammer lige i hjertet af det fællesskab, der trives i bedste velgående trods mange forfaldsmyter om, at vi lever i egoistiske tider. Og det er bare mere bevægende, når nogen gør og opnår noget sammen, end når det sker hver for sig. Vi kender det også fra sport. Det er enestående, når Viktor Axelsen og Mads Pedersen bliver verdensmestre med ketsjer og på cykel, men det giver ikke rigtigt en klump i halsen og fugt i øjenkrogen. Det gør det derimod, når vores håndboldmænd går amok i glæde over at være blevet verdensmestre, eller for den sags skyld, når et hold fodbolddrenge skriger glæden ud over at have vundet deres kreds i den laveste række. Fordi de hver især har gjort deres yderste for at vinde noget sammen. Sådan er det i hvert fald for denne skribent. Formentlig har mange andre det på samme måde. Det rører hjertet, når vi gør noget sammen og for hinanden. Derfor var det et fremragende program, TV2 sendte i aftes om et Danmark, der står sammen.

Annonce