Annonce
Debat

Kære undervisningsminister: Det er tid til at gå bodsgang for fortidens synder

På kant: Så blev der sat navn på den nye undervisningsminister: Pernille Rosenkrantz-Theil. Det var også mit første gæt i en tidligere klumme. Der er brug for en driftssikker minister, der igen kan give skolerne håb og optimisme. Efter rundbarberingen og “normaliseringen” af landets lærere i 2013, er der en bodsgang at gå. Det er snart mange år siden, men den forhadte Lov409 gælder stadig. Jeg føler mig ret overbevist om, at den nye minister er driftssikker, selvom jeg nok ikke er enig i hendes pædagogiske grundsyn. Men Rosenkrantz-Theil udgjorde under Helle Thorning-Schmidt regeringen en slags intern opposition mod det planlagte overgreb mod lærerstanden. Hun vidste, at der ikke ville komme noget godt ud af det.

Respekt for det.

Men, kære minister: Også i forhold til gymnasielærerne er der en bodsgang at gå! Det er mindre kendt i offentligheden, men også gymnasielærerne blev ”normaliseret” i 2013. Din statsminister, Mette Frederiksen, sagde ganske vist fra Folketingets talerstol ved åbningsdebatten i oktober 2017, at gymnasielærerne havde indgået en aftale, som hun gik ud fra, de kunne ”se sig selv i”. Men – som du dårligt kan undgå at vide – er det en sandhed med stærke modifikationer. Det er faktisk usandt. Der blev forhandlet med en pistol for panden i 2013. Efterfølgende stemte 85 procent af landets gymnasielærere mod ”normaliseringen”. De kunne ikke se sig selv i den. Du må gerne arbejde for at give gymnasielærerne tid til at forberede deres undervisning igen. God vind!

Annonce
Mikael Busch
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Et ja er et ja og binder alle partier i et forlig

Seks partier står bag. Seks partier fra Dansk Folkeparti til SF gik sammen og fik forhandlet et budget hjem – fint og uden de store problemer i øvrigt. For modsat naboerne i Haderslev og større kommuner som Kolding og Esbjerg er der styr på økonomien i Aabenraa. Ikke store og uhyggelige besparelser på børn, unge og ældre her. Tværtimod blev der råd til blandt andet at give skolerne lidt ekstra. Det var dog også helt nødvendigt. Penge til de ældre var der ikke, og det har fået kommunens seniorråd til i et høringssvar til budgettet at komme med dette krav til politikerne: Send flere penge, tak. ET NATURLIGT KRAV, for det er jo nærmest det, rådet er dannet for. At skabe så gode betingelser for kommunens ældre som muligt. Herunder at forlange flere penge i forbindelse med budgetforhandlinger. Kravene bliver ikke efterkommet, selv om byrådets populist par excellence, viceborgmester Ejler Schütt, selvfølgelig ikke kunne dy sig. Jamen, det må vi da se på, lød det sammenfattende fra DF’eren til jv.dk og JydskeVestkysten i begyndelsen af ugen, da vi skrev om Seniorrådets ønsker, og han understregede sin pointe ved at foreslå et møde i forligsgruppen inden for et par uger. Hvorfor sige nej til politisk sympati fra nogle vælgere, når muligheden nu bød sig? Nej vel, dertil er Ejler Schütts politiske næse alt for veludviklet. TIL GENGÆLD VAR der ikke megen respekt eller sympati at hente hos borgmester Thomas Andresen (V). – Undskyld mig, men hvor skal pengene komme fra, lød det nærmest arrigt fra borgmesteren, der bestemt ikke ser nogen anledning til at indkalde forligspartierne igen. Socialdemokratiets nye gruppeformand og nyudnævnte borgmesterkandidat, Erik Uldall Hansen, lod sig ikke friste. Også han står bag det forlig, partiet har givet og taget i. Selvfølgelig gør han det. – Vi har valgt, at børnene og folkeskolerne skulle have, sagde Uldall Hansen som begrundelse. Godt for det. Et ja er et ja, og et forlig er et forlig. Det ville tendere det useriøse at genåbne budgettet, blot et par uger efter det blev underskrevet, fordi man lige kom i tanke om, at der var nogle vælgergrupper, der ikke havde fået. Som om de var glemt. SÅDAN KAN DET POLITISKE arbejde ikke foregå. Nok er den økonomiske situation i Aabenraa fin, nok er der råd til lidt ekstra i 2020, men Aabenraa var for omkring et årti tilbage igennem store og voldsomme besparelser, og en gentagelse af dengang ønsker ingen i byrådet. Slet ikke ved at ødsle i gode tider. Derfor får Seniorrådet et klart nej til sine ønsker om flere penge. Og Schütt må naturligvis stå bag det forlig, han på sit partis vegne har indgået med Venstre, Socialdemokratiet, Slesvigsk Parti, De Konservative og SF. Eller vælge at træde helt ud. Borgmesteren behøver ikke DF’s stemmer i byrådssalen. Men så langt går Ejler Schütt selvfølgelig ikke, og det var heller ikke tanken bag hans udmeldinger. Han fiskede såmænd bare efter lidt sympati. GOD WEEKEND

Annonce