Annonce
Billund

Kærgård Plantage forbliver giftig

En af danmarkshistoriens største forureninger - giftforureningen i Kærgård Plantage - bliver ikke renset helt i bund. Hverken minister eller region vil finde nødvendige midler.

Giftig: Der kommer ikke flere ekstraordinære penge fra staten til at rydde op i Kærgård Plantage.

Det fastslår miljøminister Ida Auken (SF) efter et møde i går med repræsentanter fra Region Syddanmark.

– Der er meget, meget snævre rammer for finansloven de næste mange år, så det er ikke en topprioritet at finde ekstraordinære midler til jordforureningsområdet, siger Ida Auken og fastholder, at ansvaret for at fjerne jordforureninger er regionernes.

Andre forureninger
Men både regionsrådsformand Carl Holst (V) og udvalgsformand Bent Bechmann (K), afviser at regionen kan tage sig af opgaven. Begge henviser til, at regionen kun har omkring 45 millioner kroner årligt jordforureningsområdet, og der er mange andre store og mindre forureninger, som trænger sig på.

Dermed vil der ikke blive ryddet helt op i en af Danmarkshistoriens største giftforureninger, og det vil fortsat være forbundet med helbredsfare at bevæge sig rundt i klitterne og på stranden.

– Uden flere penge sker der ikke yderligere derude, sådan er det. Der vil fortsat være et skilt, der fraråder ophold på stedet, og det har jeg det skidt med. Det er ikke rart. Men jeg har det også skidt med de mange andre jordforureninger i Syddanmark, som truer drikkevandet og menneskers sundhed, og de må nu komme i første række, siger Carl Holst.

Indsats er ikke spildt
Men selvom man ikke når i mål, er den hidtidige indsats i Kærgård ikke spildt, fastholder Bent Bechmann.

– Vi får fjernet omkring to-tredjedele af giften derude og det vil være en varig miljøforbedring, siger han.

For at nå helt i mål og få renset grundvandet, udsivningen af gift til stranden og opdampningen fra gruberne vil det kræve yderligere mindst 93 millioner kroner.

Annonce

FAKTA

Sagen kort Forureningen i Kærgård ved Vestkysten stammer fra det gamle Grindstedværket, som fra 1956 og omkring tyve år frem, fik statens tilladelse til at dumpe tonsvis af giftigt spildevand fra medicinproduktionen i store udgravninger i klitterne. Det har vist sig, at de 50 millioner kroner som Region Syddanmark og daværende miljøminister Connie Hedegaard (K) i fællesskab satte af til at rense op i Kærgård ikke række til målsætningen om at man igen skal kunne opholde sig på stranden og i klitterne. Det vil koste yderligere 93 millioner kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Annonce