Annonce
Indland

København får nyt forskningscenter i hudsygdomme

Københavns Universitet slår til næste år dørene op til et nyt forskningscenter, der skal forske i hudsygdomme. (Arkivfoto).

Et nyt forskningscenter får 400 millioner kroner af LEO Fondet over ti år til at forske i hudsygdomme.

Københavns Universitet får til februar et nyt forskningscenter, som skal sikre ny viden om huden og bedre behandling af hudsygdomme som psoriasis.

Det oplyser Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

LEO Fondet står bag bevillingen til centret, der lyder på 400 millioner kroner over ti år.

Centret skal samle førende danske og internationale forskere, som på sigt skal lede til bedre behandlinger af eksempelvis psoriasis og eksemsygdomme. I alt er der flere end 3000 kendte hudsygdomme.

- Vores stærke forskningsmiljøer i en af verdens førende forskningsregioner - Greater Copenhagen - giver os en unik mulighed for at sætte dansk forskning inden for immunologi, hud og hudsygdomme på verdenskortet, siger dekan Ulla Wewer fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet i meddelelsen.

- Hudsygdomme udgør et mærkbart problem for mange mennesker i hverdagen. Det er derfor vigtigt, at vi bidrager til at styrke vores samlede viden om disse sygdomme.

Lars Werner, der er direktør for Psoriasisforeningen, mener, at det er på tide, at forskning i hudsygdomme får et løft.

- For mange mennesker fører synlige hudsygdomme til stigmatisering. Folk med hudsygdomme lider ofte af en stærkt nedsat livskvalitet, siger han i pressemeddelelsen.

Forskningscentret kommer til at gå under navnet LEO Foundation Skin Immunology Research Center, og det placeres på 12. sal i Mærsk Tårnet på Københavns Universitet. Indvielsen sker 25. februar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce