Annonce
Rejser

København: Find De Seks Glemte Kæmper

Specielt for Lille Tilde er, at hun har 28 skjulte fuglehuse i sig. Foto: Judith Betak
Glemt er de ikke helt, måske mere gemt. Det er en gratis ferieoplevelse at tage på skattejagt og finde de seks store, festlige trolde, som er lavet af genbrugstræ af kunstneren Thomas Dambo. De gemmer sig i Københavns Vestegn.

Pludselig, da stien mellem træerne drejer, kan man se ham: Venlige Teddy, som rækker sin højre arm ud, så den danner en lille bro over bækken, mens den venstre er bukket i albuen og er en port over stien, som fortsætter rundt om ham.

Det er et overraskende og festligt syn midt i Hakkemosen i Høje Taastrup Kommune skabt for et par år siden af kunstneren Thomas Dambo. Med forskellige grupper af hjælpere har han rundt om på Københavns Vestegn bygget i alt seks store trolde af genbrugstræ og andet "affald". Han har fortalt, at hans tanke blandt andet er at inspirere andre til at bruge det kasserede som en ressource - og samtidig have det sjovt.

"De Seks Glemte Kæmper", kalder Dambo sine trolde, som er gemt lidt af vejen i naturen, så man må på skattejagt for at finde dem. Og kæmper er de. Venlige Teddy er vel omkring fire meter høj, som han sidder dér. Han er som de øvrige fem forsynet med et lille vers med et hint til, hvor man kan finde den næste kæmpe:

"Mine arme er lange og hjælper dig på vej.

Jeg bli'r aldrig sur, kom bare og træd på mig.

Jeg har en stor flok søskende, men vi er gemt for mennesker.

De kalder os for Vestegnens Glemte Kæmper.

Bag campingpladsen ude i den rødeste åre

På bakken sover bror Louis lige fra vinter til vår."

Tættest på Teddy gemt i skoven ud til Tueholmsøen i Albertslund Mose omgivet af motorveje finder man Lille Tilde. At kalde hende ”lille” er nu en tilsnigelse, for hun rager godt op mellem træerne, hvorfra hun skuer over mod den modsatte side af søen, hvor endnu en trold, Thomas på Bjerget, gemmer sig.

De tre resterende kæmper er Oscar Under Broen, som kan findes under en bro i Ishøj Strand, mens sovende Louis med de store fødder er tættest på København nær Absalon Camping i Rødovre. Bakke Top Trine er som den eneste ude i det åbne landskab på Vestvolden i Hvidovre. Her ligger hun på en bakketop, hvor man kan kravle op i hendes håndflade og få en flot udsigt over Avedøresletten.

Læs om De Glemte Kæmper på Thomas Dambos hjemmeside, hvor der også er ”skattekort”, som viser vej til de seks trolde: https://thomasdambo.dk/works/de-glemte-kaemper/.

Annonce
Venlige Teddy inviterer til, at man bruger hans arm som bro over den lille bæk til stien på modsatte side. Foto: Judith Betak
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Her uddeler politiet bøder på stribe

Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Esbjerg

Borgmester kalder partifælles selv-erklærede mærkesag for fuldstændig urealistisk: Vil koste 63,7 millioner kroner om året

Danmark For abonnenter

43 kommuner driver ulovlige solcelleanlæg: Nu risikerer investeringer for millioner at ryge i skraldespanden

Annonce