Annonce
Indland

Københavns ikoniske K.B. Hallen slår igen dørene op

K.B. Hallen nedbrændte spektakulært i 2011. Nu, syv år efter, er den klar til at slå dørene op igen.

Syv år efter at K.B. Hallen nedbrændte, åbner den igen onsdag med en stor ceremoni. Januar er første koncert.

Onsdag klokken 15 åbner K.B. Hallen i København igen efter mere end syv år først som brandtomt og siden som byggeplads.

Til stede vil være Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik og Frederiksbergs borgmester. Alle K.B.'s medlemmer er også inviteret.

- Efter et årelangt ihærdigt og målrettet arbejde af KB's ledelse og med støtte fra en række fonde med A.P. Møller Fonden i spidsen har klubben formået at genrejse K.B. Hallen.

- Klar til at møde sin anden ungdom og glæde nye generationer, skriver K.B. Hallen i en pressemeddelelse.

Siden sin åbning i 1938 var K.B. Hallen en ikonisk sports- og koncertscene.

Det var her, Beatles spillede sine eneste koncerter nogensinde i Danmark i sommeren 1964, og stedet har også huset koncerter med blandt andre Frank Sinatra, Rolling Stones, Louis Armstrong og Johnny Cash.

Men en nat i september 2011 gik det helt galt.

Natten før åbningen af en sex- og erotikmesse antændte et halogenspot papkasser i hallen, og ilden spredte sig hurtigt.

Branden var så kraftig, at den tykke, sorte røg kunne ses over hele København, og borgere på Frederiksberg blev bedt om at holde sig inden døre. Hallen udbrændte.

For at gøre ondt værre var K.B. Hallen ikke ordentligt forsikret, da hallen kort tid før branden var blevet fredet, uden at forsikringerne var opdateret.

Derfor var der ikke penge til genopførelsen af hallen, der var tegnet af arkitekt Hans Hansen.

Ejeren, K.B., har af den grund måttet finde økonomisk hjælp til det 235 millioner kroner dyre projekt. Blandt støtterne er Den A.P. Møllerske Støttefond.

K.B. Hallen begynder igen at have koncerter fra januar, startende med en stor, seks timer lang åbningskoncert den 24.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Kolding

Lysfestivalens nye, store satsning er blevet ødelagt af nattens stormvejr: - Det er ærgerligt for at sige det pænt

Annonce