Annonce
Indland

Københavns Zoo får isbjørneunge

Ho/Ritzau Scanpix
Det er kun en af de to nyfødte isbjørneunger, der indtil videre har overlevet. De første 30 dage er kritiske.

Der er kommet et helt nyt medlem af isbjørnefamilien i Zoologisk Have i København. Det skriver Københavns Zoo i en pressemeddelelse mandag.

Fredag eftermiddag fangede et overvågningskamera fra isbjørnens fødehule to fødsler fra den ene hunisbjørn. Den ene unge overlevede ikke. Men den anden dier og viser tegn på at være sund og rask, lyder det.

Zoolog Mikkel Stelvig glæder sig over, at det er lykkedes at få endnu en isbjørneunge.

- Isbjørnehunnen, der netop har født, har været i Zoo siden 2005 og er gennem årene blevet parret af to forskellige hanner - hidtil uden held.

- Vi har også haft hende gennem flere dyrlægeundersøgelser i forsøg på at finde årsagen til, at hun tilsyneladende ikke kunne blive drægtig, og derfor er vi jo ekstra glade nu, hvor det alligevel er lykkedes hende at få en unge, siger Mikkel Stelvig i pressemeddelelsen.

Sidste gang, der var en isbjørnefødsel i Københavns Zoo, var i december sidste år. Før det var det ikke set siden januar 1996.

Også Aalborg Zoo kunne i sidste uge glæde sig over fødslen af tre isbjørneunger. Her er to indtil videre overlevet.

Og selv om den nyfødte unge i Københavns Zoo dier, og den førstegangsfødende hunisbjørn udviser den helt rigtige adfærd, så er de næste to til tre uger stadig en kritisk fase, forklarer Mikkel Stelvig.

Det skyldes, at isbjørneunger blot vejer omkring 500 gram ved fødslen. Derfor er der en risiko for, at ungen ikke får tilstrækkelig med mad, eller at den eksempelvis bliver klemt af sin mor i den lille hule, siger zoologen.

- Vi ved, at mere end halvdelen af alle isbjørneunger ikke overlever de første 30 dage efter fødslen. Derfor er det helt afgørende, at vi sikrer mest muligt ro i og omkring fødehulen det næste stykke tid, siger Mikkel Stelvig.

Ifølge Københavns Zoo bliver der født mellem 10 til 12 overlevende unger om året i det europæiske avlsprogram.

Mikkel Stelvig vurderer, at gæster i Zoologisk Have, hvis alt går vel, vil få mulighed for at se den nye unge til foråret.

/ritzau/

Annonce
Video af isbjørnefødsel på Københavns Zoos hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Annonce