Annonce
Varde

Køber jord: Brugsen i Tistrup vil flytte helt ud til hovedvejen

Hvis alt går som ønsket, kan der om to-tre år stå en ny Dagli' Brugsen færdig på hjørnegrunden op til DLG. Grunden er på 11.234 kvadratmeter. Foto: Henrik Reintoft
Bestyrelsen i Tistrup Brugsforening har indgået en betinget købsaftale om køb af Vardevej 32 af Dansk Landbrugs Grovvareselskab.

Tistrup: Det er ikke mere end en håndfuld år siden, at Dagli’ Brugsen i Tistrup fik en større renovering, så den i dag fremstår som en moderne og meget indbydende dagligvarebutik. Men bestyrelsen i Tistrup Brugsforening og brugsuddeler Ronnie Josefsen hviler ikke på laurbærrene.

- Vi stillede os selv i bestyrelsen spørgsmålet, hvor den rette beliggenhed var om 5-10 år. Det har vi undersøgt, siger Arne Haahr Hansen, der er formand for Tistrup Brugsforening.


De byer, hvor dagligvarebutikkerne flytter ud til hovedvejen, det er dem, der overlever og bliver større. Så det er rigtig godt for byen på sigt.

Formand Christian Anneberg, Tistrup Erhvervs- og Borgerforening


Bestyrelsen har ikke kun undersøgt, men handlet og har købt jord til en ny butik af Dansk Landbrugs Grovvareselskab. Det er Vardevej 32, som er grunden på hjørnet af Dalstrøget og hovedvejen Vardevej.

Meromsætning

Købet er dog betinget af, at Varde Byråd i forbindelse med revisionen af kommuneplanen siger god for at flytte Dagli’ Brugsen fra sin nuværende beliggenhed ved torvet og ud til hovedvejen. Men intet tyder på, at det er et problem, da jorden i forvejen er udlagt til erhverv.

Men hvorfor flytte Dagli’ Brugsen fra sin centrale beliggenhed midt i Tistrup by?

- Beliggenheden og tilgængeligheden er vigtig. Det giver en meromsætning at flytte ud til hovedvejen, siger Arne Haahr Hansen.

Hvad den nuværende brugs skal bruges til, er det lette svar – boliger. Men så langt er bestyrelsen ikke kommet.

Erfaringerne fra andre landsbyer som Vandel og Starup-Tofterup er, at omsætningen stiger markant, når den lokale dagligvarebutik flytter ud til hovedvejen. Foto: Henrik Reintoft

Arne Haahr Hansen påpeger, at Tistrup Brugsforening også driver en OK-tank, en vaskehal og Elefantkassen.dk i det gamle autoværksted på Vardevej. Alt sammen tiltag, som er med til at løfte økonomien i Tistrup Brugsforening.

Ros fra Anneberg

Bestyrelsens tiltag roses af fabrikant Christian Anneberg, som er formand for Tistrup Erhvervs- og Borgerforening:

- De byer, hvor dagligvarebutikkerne flytter ud til hovedvejen, det er dem, der overlever og bliver større. Så det er rigtig godt for byen på sigt, siger Christian Annebjerg.

Som eksempel kan nævnes Dagli´ Brugsen i Starup-Tofterup, der for få år siden flyttede fra torvet og ud til Tingvejen. Omsætningen er efterfølgende steget markant. Samtidig fik byen en spritny butik.

Arne Haahr Hansen fortæller, at de lige nu er ved at bygge likviditet op til det nye projekt. Han forventer, at en ny butik kan stå klar om to-tre år.

Erhverv

Georg Gearløs-type lancerer flydende verdensnyhed i Esbjerg Havn

Sydjylland For abonnenter

Kommune fortrød strejke-brøler: Lam kvinde kan alligevel holde 25 års fødselsdag

Aabenraa

Ansatte truet til at sende løn retur: Nu betaler svineproducent en kvart million kroner til to ukrainere

Varde For abonnenter

Peter behøver ikke skrivebord og faste arbejdstider: Han drømmer om at rejse Europa rundt som digital nomade

Haderslev For abonnenter

Rød politiker missede mere end hver fjerde udvalgsmøde: - Jeg synes ikke selv, det er okay

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark For abonnenter

Langtfra alle børn bliver hørt i egne sager

Danmark

Mænd skal flere år i fængsel for hvidvask af over 200 millioner kroner: - Sværere var det heller ikke

Danmark

Snart bliver toiletbesøg en del af corona-bekæmpelsen

Haderslev

Yes - så er det afgjort: Sådan holdes årets udgave af verdens smukkeste Stafet for Livet

Sydjylland For abonnenter

Skal Danmark spille fodbold i lande med mangel på demokrati og menneskerettigheder?

Sønderborg For abonnenter

Et mirakel at Bjarke overlevede sin læretid: I dag er han chef for over 40 ansatte i familiefirma