Annonce
Erhverv

Købere af lejligheder forhandler sig til bedre priser

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
I hele landet er ejerlejlighedsmarkedet i høj grad blevet købernes marked, mener Finans Danmark.

Boligkøberne har det seneste års tid fået flere lejligheder at vælge imellem, samtidig med at de har fået længere tid til at byde på en lejlighed.

Det viser tal fra Finans Danmark, der er interesseorganisation for blandt andet de danske realkreditinstitutter.

Ifølge tallene var der på landsplan 7895 ejerlejligheder til salg i andet kvartal. Det var en stigning på syv procent sammenlignet med andet kvartal sidste år.

Derudover steg salgstiderne i hele landet med 17 procent til 115 dage i andet kvartal i forhold til samme periode året før.

- Ejerlejlighedsmarkedet er i højere grad blevet købernes marked. De har fået flere valgmuligheder og længere betænkningstid og dermed bedre muligheder for at finde den helt rigtige lejlighed.

- Derfor har de også stået stærkt i forhandlingssituationen og fået gode rabatter, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark, i en pressemeddelelse.

I gennemsnit forhandler køberne på landsplan prisen ned med omkring 66.500 kroner på en typisk ejerlejlighed på 80 kvadratmeter.

Det har været med til at forhindre generelle prisstigninger, da priserne på ejerlejligheder i gennemsnit er faldet med 0,3 procent i andet kvartal i forhold til andet kvartal sidste år.

- Når man renser for sæsonudsving, så kan man sige, at den tendens, der gør sig gældende på ejerlejlighedsmarkedet i øjeblikket, er, at priserne står stort set stille, siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom hos Nordea.

Mens hun er optimistisk omkring, at priserne på parcel- og rækkehuse nok skal stige i de kommende år, så er hun omvendt pessimistisk i forhold til mulige prisstigninger på ejerlejlighedsmarkedet.

- Vi forventer, at det seneste års opbremsning vil fortsætte i de kommende år.

- Vi kan også være lidt bekymrede for, om vi kommer til at se prisfald, når vi kommer ind i 2021 - simpelthen på baggrund af at det er den skæringsdato vi har med implementeringen af den nye boligskattereform, siger Lise Nytoft Bergmann.

/ritzau/

Annonce
Link til meddelelse fra Finans Danmark
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce