Annonce
Nordtyskland

Købesex er atter tilladt lige syd for grænsen

Modelfoto: Colourbox.
Bordeller blev tvangslukket og prostitution forbudt på grund af coronaepidemien. Men nu er købesex igen tilladt i Nordtyskland.
Annonce

FLENSBORG: Sexindustrien har i særlig høj grad lidt under begrænsninger i forbindelse med coronaepidemien. Bordellerne blev tvangslukket, og prostituerede frygtede for deres eksistens. Men nu er pausen overstået i de nordtyske forbundslande. Fra den 15. septemper må de prostituerede atter tage imod kunder, om end der er strenge regler for aktiviteterne.

Forbundslandene Slesvig-Holsten, Bremen, Hamborg og Niedersachen blev enige om lempelserne i denne uge. I sexbranchen er lettelsen stor, omend man også er stærkt skuffede og vrede.

Stephanie Klee er medlem af bestyrelsen for de prostitueredes sammenslutning. Hun har i månedsvis kæmpet for, at bordellerne skulle have lov til at genåbne.

Annonce

Lød jubelskrig

- Så det førte da til et kollektivt jubelskrig i branchen, da forbuddet mod købesex blev ophævet i Nordtyskland, forklarer Stephanie Klee.

Hun synes, det er et tegn på manglende politisk mod, at sagen i sidste ende måtte afgøres af domstolene og ikke af politikerne.

- Beslutningen skal også ses i lyset af flere domstolsafgørelser, erkender Melanie Leonhard, der er socialrådmand i Hamborg.


Det er et tydeligt tegn på, at politikere og domstole behandler os anderledes end andre brancher, at denne beslutning først bliver truffet nu.

Stephanie Klee, talskvinde.


Allerede siden slutningen af august har bordellerne i Niedersachsen således måttet tage imod kunder, efter en domstol i Lüneburg havde ophævet forbuddet. Samme afgørelse har også en domstol i den østtyske delstat Sachsen-Anhalt truffet.

I Nordrhein-Westfalen har den øverste forvaltningsdomstol ligeledes ophævet forbuddet mod prostitution. Domstolens begrundelse var, at forbuddet ikke stod i rimeligt forhold til risikoen for smittespredning. Retten henviste desuden til, at talrige andre udbydere af serviceydelser må arbejde igen. Hvorfor netop sexindustrien så stadig skulle holde lukket, fandt dommerne ikke tilstrækkelig godt begrundet.

Annonce

Bliver diskrimineret

- Det er et tydeligt tegn på, at politikere og domstole behandler os anderledes end andre brancher, at denne beslutning først bliver truffet nu. Det er diskriminerende forskelsbehandling. Vi har hele tiden fået skyld for, at vi i højere grad end passagerer på fly, sportsfolk, eller gæster ved et bryllup skulle sprede virus, mener Stephanie Klee.

Hun henviser til, at man i månedsvis har forsøgt at komme i dialog med politikerne med gode argumenter og planer for god hygiejne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Efter fund af britisk mutation: Hel landsby forbereder sig på test

Kolding

Budgetaftale sikrer 46,4 millioner kroner til kæmpe vejanlæg ved Tankedalsvej

Annonce