Annonce
Erhverv

Købmænd vil presse Nets på dankortgebyr efter milliardordning

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Milliardprogram i ledelsen hos udbyderen af dankortet, Nets, får købmændene til at fare i flint.

Det er ikke populært blandt De Samvirkende Købmænd, at man i Børsen har kunne læse om investeringsprogrammer i milliardstørrelsen for ledelsen i det selskab, der udbyder dankortet, Nets.

Det fortæller formand John Wagner til Berlingske torsdag, og til Ritzau uddyber han:

- Når der laves aftaler mellem dansk detailhandel og Nets om omkostningerne, er det ikke noget godt forhandlingsgrundlag, at Nets i så høj grad er en overskudsforretning, og at man føler, man har råd til at lave så lukrative bonusordninger.

- Det gør, at vi har en politisk, moralsk forpligtelse til at presse skruen mest muligt, siger han om kommende forhandlinger om gebyrer på dankortet.

Dankortet fungerer således, at købmændene betaler et gebyr, hver gang en kunde i køen betaler sin regning med sit dankort.

- Den omkostning har vi kun et sted at hente hjem: Det er priserne på varerne, siger John Wagner.

- Derfor er det i sidste instans os alle sammen som kunder i detailhandlen, der betaler til Nets. Det er derfor købmændene også bliver forarget over bonusordninger med mere i Nets. Det er jo også alle sammen, der skal betale dem.

Ifølge Børsen har Nets lavet en incitamentsprogram for en række ledende medarbejdere. Groft sagt går det ud på, at medarbejderne investerer nogle af deres egne penge mod en flerdobling af deres investeringer, hvis alt går vel.

Topchef Bo Nilsson har ifølge avisen udsigt til op mod 1,9 milliarder kroner.

I alt har de ledende medarbejdere investeret for en halv milliard kroner. Ifølge Børsens beregninger giver det potentielt op til syv milliarder kroner retur.

Traditionelt har danske købmænd haft varme følelser for dankortet. John Wagner ligger heller ikke skjul på, at dankortet er billigere end de internationale betalingskort.

Men ifølge John Wagner har Nets' milliardprogram givet købmændene et forklaringsproblem over for kunderne.

- Vi skal ikke gøre os bedre, end vi er. Vi er også sat i verdenen for at tjene penge. Men det her, tror jeg, skaber en kollektiv forargelse. Og vi må alle sammen påtage os et ansvar for, at det ikke gentager sig, siger han.

- De fleste danskere vil ikke kunne forstå, hvis forhandlingerne om det de fremtidige vilkår for brug af dankortet skulle ende med stigende priser, når udbyderen har så store overskud og så lukrative bonusordninger.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce