Annonce
EfB

Køhler foran debut i startformationen i 1. division: EfB med én ændring mod Silkeborg

Christian Køhler, til højre, skal med sin fine spilforståelse og rappe fødder matche Silkeborgs letbenede midtbanespillere. Foto: Jacob Schultz
Christian Køhler får formentlig for første gang en plads i startformationen i en ligakamp for EfB. Silkeborg stillede senest med tre spillere med en fortid i EfB fra start mod Kolding.
Annonce

Mens der på direktionsgangen gøres de sidste indledende knæbøjninger til den ekstraordinære generalforsamling, der onsdag aften 19.00 formelt skal godkende kapitaltilførslen fra EfB’s nye amerikanske investorer og dermed gøre klubben levedygtig i det bedste selskab på den lange bane, forbereder træner Olafur Kristjansson og hans spillere sig på en opgave, der skal bane vejen til det selskab – hjemmekampen mod Silkeborg torsdag aften.

EfB går ind til kampen med et forspring på fem point ned til Silkeborg på den tredjeplads, der lige akkurat ikke giver adgang til en plads i superligaen efter sommerferien, og bedømt ud fra tirsdagens træning vælger træner Olafur Kristjansson at foretage en enkelt ændring i startformationen i forhold til kampen mod Fredericia i søndags.

Ud ryger den centrale midtbanespiller Lasha Parunashvili, der lavede det straffespark, som målmand Mads Kikkenborg parerede kort før tid i Fredericia, og ind kommer Christian Køhler, der dermed står til at få sin første startplads i en kamp i ligaen siden skiftet til EfB sidste sommer.

Christian Køhler har kun fem kampe bag sig i denne sæson, og kun én gang, i pokalkampen i Nykøbing, som EfB tabte 1-0, er han startet på banen.

Han fik et kvarter i 2-0-nederlaget mod Hvidovre, to minutter i 3-1-sejren over Fredericia og 20 minutter i 2-1-sejren over Skive i ligaen før jul, og så var han også med til at slå Silkeborg ud af pokalen, da han kom i de sidste 23 minutter i efterårets kamp.

Annonce

Silkeborg svækket

EfB vil naturligvis fortsat være uden både Patrick Egelund og Yuri Yakovenko, mens Silkeborg, der har indledt foråret med to sejre på hjemmebane, 2-0 over Hvidovre og 3-0 over Kolding, efter al sandsynlighed fortsat må undvære sin skadede topscorer Magnus Mattson, der scorede i begge de to første kampe mod EfB i denne sæson.

Midtjyderne stillede i deres seneste kamp mod Kolding faktisk med tre spillere med fortid i EfB fra start. Midtbanespilleren Mark Brink, der har 102 kampe for EfB sig, forsvarsspilleren Tobias Salquist, der var på prøve i EfB sidste sommer, men blev sendt videre til Hobro, og angriberen Nicklas Røjkjær, der efter et mislykket ophold i EfB på godt et år med 12 kampe og ingen mål blev solgt til Silkeborg før denne sæson. Brink og Salquist spillede fuld tid, Røjkjær blev skiftet ud efter godt en time.

Kampen EfB-Silkeborg er den første i 19. spillerunde i division, dagen efter spiller rækkens tophold Viborg hjemme mod Hvidovre og har der mulighed for at lægge yderligere afstand til den ene eller begge konkurrenter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Efter fund af britisk mutation: Hel landsby forbereder sig på test

Kolding

Budgetaftale sikrer 46,4 millioner kroner til kæmpe vejanlæg ved Tankedalsvej

Annonce