Annonce
Sønderborg

Kør sikkert på el-scooter

Undervisningen vil bestå af både teori og kørsel i nærområdet i selskab med en kørelærer. PR-foto

Sønderborg/Gråsten: Foreningen Kørestolsbrugere og Gangbesværet i Gråsten og Omegn (KGGO) modtog sidste år GF Fondens nationale trafiksikkerhedspris. KGGO fik prisen, fordi foreningen er med til at øge sikkerheden i trafikken med en række kurser i at køre sikkert på el-scooter.

KGGO er klar med to nye kurser i 2019. De finder sted i Gråsten i Ahlmannsparken 26. juni og i Frivillighedens Hus 3. juli. Begge gange fra kl. 10-14.

Kurserne foregår ved to timers gennemgang af udvalgte vejkryds, rundkørsler, fodgængerovergang og lysregulerede kryds, hvor det er alment kendt, at der kan opstå udfordrende situationer. Udfordringerne gennemgås på storskærmen, hvor kursisterne får besvaret deres spørgsmål af Jes Kørelærer, fra Mobergs Køreskole. Efterfølgende vil der være cirka to timers kørsel ude i trafikken, hvor man i praksis oplever de udfordringer som blev gennemgået på storskærmen.

Det er gratis at deltage. For yderligere information og tilmelding kontakt Svend Schütt på 61 71 46 07.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce