Annonce
Indland

K: EU's forsvarssamarbejde har brug for dygtigt dansk forsvar

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Enhedslisten og De Konservative er uenige i, hvordan fremtiden for det danske forsvar i EU skal se ud.

De Konservatives spidskandidat til valget til EU-Parlamentet, Pernille Weiss, mener, at det ikke kun er Danmark, der vil drage nytte af et farvel til forsvarsforbeholdet.

Det vil EU også, siger hun.

- Der er brug for dygtige danskere og det dygtige forsvar til at være med til at udvikle samarbejdet og drøfte prioriteringerne af ressourcerne og den teknologiske retning, siger hun.

- Der er simpelthen et behov for, at Danmark skal sidde inde ved bordet. For forbuddet betyder jo, at vi ikke er med i selve udviklingen af det forsvarspolitiske samarbejde i EU.

Pernille Weiss fortæller, at hendes bror har været udsendt til Mali som soldat.

- De evalueringer, der er lavet af det danske forsvar, når vi deltager i internationale operationer, er meget positive. Det ved jeg også fra min bror, der har været soldat i 25 år og i dag er major.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har flere gange gentaget den franske ambition om en fælles EU-hær.

Flere har dog peget på, at en afskaffelse af forsvarsforbeholdet ikke vil have nogen betydning for Danmarks rolle på netop det område.

- Skræmmebilledet om, at man pludselig skal sende danske soldater til en EU-hær, har intet hold i virkeligheden, sagde centerleder ved Center for Militære Studier ved Københavns Universitet Henrik Ø. Breitenbauch forleden.

En af fortalerne for, at Danmark beholder forsvarsforbeholdet, er Enhedslistens spidskandidat, Nikolaj Villumsen. Han mener, at EU i forvejen har gang i en "hovedløs oprustning".

- Vi får ikke mere sikkerhed, hvis der er flere våben. Desto større er risikoen for åben krig.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har flere gange advaret mod trusselsbilledet fra Rusland.

Nikolaj Villumsen anerkender det, men afviser, at et våbenkapløb er løsningen.

- Vi vil til gengæld have et tættere nordisk samarbejde.

- Den nordiske venstrefløj har foreslået, at Nordisk Råd tager initiativ til en Østersø-konference med de baltiske lande, så man sammen kan arbejde på at få afspændt situationen med Rusland, siger han.

I en måling har Voxmeter for Ritzau spurgt vælgerne om de vigtigste politiske emner for dem i valgkampen.

Kun seks procent mener, at et tættere EU-militærfællesskab var en af dem.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce