Annonce
Haderslev

K: Lad os få en bred debat om Damparken

Politikerne vil ikke sige, om en fredning af Damparken er en god idé. De kender ikke konsekvenserne. Foto: Jacob Schultz
Politikere er usikre overfor om, en fredning af damparken er en god idé. Tiden er den rette til en debat om, hvad byen vil med parken, mener formanden for kulturudvalget.

HADERSLEV: Lad os få en bred debat om, hvad Damparken skal bruges til.

Opfordringen kommer fra formanden for kulturudvalget, Kjeld Thrane (K), i kølvandet på foreningen By og Lands beslutning om at rejse en fredningssag. Foreningen er ved at færdiggøre materiale, der skal sendes til fredningsmyndighederne.

Annonce
Hvis der er et sådan projekt, kan man godt blive betaget af det, og så kommer til det styre debatten.

Kjeld Thrane (K)

Hvad må vi så?

Hverken Kjeld Thrane eller Søren Rishøj Jakobsen (S) tør sige, om de finder en fredning er en god idé.

- Umiddelbart vil jeg sige, at det er en god idé, men jeg kan ikke gennemskue konsekvenserne af en fredning. For jeg vil heller ikke lade mig begrænse. Hvor låst bliver vi? Må vi ændre en vandløb? Jeg ville simpelthen udtale mig på et usikkert grundlag.

Samme betænkeligheder har Kjeld Thrane. De to stod på hver sin side af debatten, da bagermester Steen Skallebæk i 2017 offentliggjorde planer for en restaurant for enden af Bispebro.

Grønt åndehul

Søren Rishøj fandt, at det var en dårlig idé at placere en restaurant midt i "Haderslevs grønne åndehul", mens Kjeld Thrane mente, at restauranten godt kunne indpasses i parken og bevare den som det, han kaldte byens baghave.

I dag understreger Kjeld Thrane, at han ikke vil have Damparken "plastret til med byggeri".

Formanden for foreningen By og Land, Helge Jacobsen siger, at ansøgningen om en fredning er på vej, fordi Damparken er så speciel.

- Det er et af de bedste og smukkeste stykker landskabsarkitektur, vi har, sagde han til JydskeVestkysten den 2. juni.

Steen Skallebæk opgav senere ideen om en restaurant ved inderdammen. Kjeld Thrane mener derfor, at en debat om Damparkens brug kommer i rette tid, fordi der ikke ligger et konkret projekt:

- Hvis der er et sådan projekt, kan man godt blive betaget af det, og så kommer til det styre debatten, mener han.

Danmarks Naturfredningsforening opfordrede sidste år danskerne til at bede om at få deres byparker fredet. Foreningen argumenterede med, at flere flytter til byerne, og det øger behovet for grønne åndehuller. Naturfredningsforeningen har rejst fredningssager for byparker i landets tre største byer, fordi kommunerne ikke ville.

Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Vejen Kommune vinder vigtigt slag om Skovgårdsvej: Har handlet efter bogen

Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Sønderborg

Hør lugtende frø "klakke"

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce