Læserbrev: Vi ved godt, at vi sidder på borgernes mandat.
Vi ved også godt, hvordan vi vil udvikle kommunen.
Når vi i den konservative byrådsgruppe får en sag som denne på bordet og ser, med hvilken hastighed den skal jages igennem, så rejser de små hår sig, og vi er på vagt.
Når vi skal sagsbehandle på denne sag 14. september i henholdsvis teknik- og miljøudvalget, økonomiudvalget og til sidst i byrådet inden for et par timer, så ligger der et vist pres på os.
Har vi tid til at stoppe op og vende sagen?
Er vi så langt bagud med byggegrunde, at vi bare siger ja?
I vores optik har vi altid tid til at vende skråen en gang til. Og ja, vi er bagud i Billund med udstykninger, men en måned mere i sagsbehandling skader vist ingen i dette tilfælde.
Vi kan ikke bare sidde overhørig, at der er indkommet 30 høringssvar på denne sag. Vi vil ikke være med til den rigide tilgang til materialevalg og -farver.
Et boligområde skal afspejle de mennesker, der bor der, ikke en forvaltnings-/politisk beslutning om farver.
Vi skal ikke ensrette, der skal også i vores parcelhusområder i kommunen være plads til forskellighed.
Så derfor går vi til beslutningen om lokalplan 331 i Billund med den tilgang, at der er plads til ændringer, og så må vi acceptere, at processen kommer til at tage lidt længere tid.
I vores optik har vi altid tid til at vende skråen en gang til. Og ja, vi er bagud i Billund med udstykninger, men en måned mere i sagsbehandling skader vist ingen i dette tilfælde.