Annonce
forside

Kabalen gik op: Borgmesterkandidater bliver alle en slags borgmestre

Hans Østergaard (V) bliver borgmester, Søren Elbæk (S) viceborgmester og Kristian Andersen anden viceborgmester. Arkivfoto: Jørgen Kirk

Venstre og socialdemokraterne sætter sig tungt på formandsposterne i de kommunale udvalg med henholdsvis fire og tre, mens der bliver en enkelt formandspost til Kristendemokraterne.

Ringkøbing-Skjern: Smilene var brede, da den kommende borgmester Hans Østergaard (V) og kommende viceborgmester Søren Elbæk (S) i går eftermiddag kunne præsentere en bred konstitueringsaftale med opbakning fra alle byrådets syv partier.

På trods af den politiske ballade, som fulgte i kølvandet på aftalen mellem Venstre og Socialdemokratiet, så er det lykkedes at få kabalen om de politiske poster til at gå op.

- Jeg er utrolig glad for, at det er alle 29 byrådsmedlemmer, som står bag aftalen. Det har været lidt af en kabale at få til at gå op, og derfor har det også taget sin tid. Mange har fået ønsker opfyldt, men naturligvis ikke alle ønsker. Der er givet og taget, men vi er nået godt i mål, siger Hans Østergaard.

De tre erklærende borgmesterkandidater Hans Østergaard (V), Søren Elbæk (S) og Kristian Andersen (KD) kan alle skrive borgmester på visitkortet. Østergaard bliver som bekendt rigtig borgmester i Ringkøbing-Skjern, Elbæk viceborgmester, mens Kristian Andersen bliver anden viceborgmester.

Den politiske kabale betyder også, at Venstre og Socialdemokraterne tilsammen snupper syv af de otte formandsposter. Den sidste går til Kristendemokraterne.

Hans Østergaard er født formand for økonomiudvalget. I den kommende byrådsperiode bliver der i øvrigt plads til en repræsentant fra alle de valgte partier, hvilket er helt nyt.

Det nyoprettede erhvervsudvalg får den kommende viceborgmester Søren Elbæk (S) som formand.

Den nuværende børne- og familieudvalgsformand Lennart Qvist (V) bliver ny formand for social- og sundhedsudvalget, mens hans snart forhenværende udvalg får Trine Ørskov (S) som ny formand.

Teknik- og miljøudvalgets nye formand bliver John G. Christensen (S), mens Erik Viborg (V) bliver sat i spidsen for kultur- og fritidsudvalget. Kristian Andersen (KD) bliver formand for beskæftigelsesudvalget, mens Gitte Kjeldsen (V) fortsætter i spidsen for børne- og ungeudvalget de kommende to år. Herefter bliver formandsposten overtaget af næstformand Jens Erik Damgaard (KD).

Den politiske aftale mellem partierne betyder samtidig, at næstformændene i de politiske udvalg kommer til at spille en større rolle. Fremover skal både formænd og næstformænd deltage i møder med forvaltningen op til udvalgsmøderne. De bliver dermed en slags makkerpar, præcist som Hans Østergaard og Søren Elbæk har proklameret, at de vil være det fra årsskiftet.

Jakob Agerbo (V) bliver ny formand for Energirådet. Der bliver også etableret et såkaldt paragraf 17 stk. 4-udvalg som skal understøtte arbejdet med at få etableret Skjern Å Nationalpark. Det skal etableres i første kvartal af det kommende byråd.

Annonce

Her er udvalgene

Økonomiudvalget: Formand Hans Østergaard (V), næstformand Søren Elbæk (S), Jakob Agerbo (V), Kristian Andersen (KD), Pia Vestergaard (SF), Kristian Bøgsted (DF) og Jesper Lærke (Fjordlisten)Erhvervsudvalget: Formand Søren Elbæk (S), næstformand Hans Østergaard (V), Jens Erik Damgaard (KD), Jakob Agerbo (V), Trine Ørskov (S), Jørgen Rabjerg (SF) og Iver Enevoldsen (V)

Social- og sundhedsudvalget: Formand Lennart Qvist (V), næstformand Hanne Simonsen (KD), Bjarne Svendsen (V), Jørgen Byskov (DF), Kristian Bøgsted (DF), Niels Rasmussen (SF) og Linda Nielsen (S)

Teknik- og miljøudvalget: Formand John G. Christensen (S), næstformand Ole Nyholm Knudsen (V), Svend Boye Thomsen (V), Niels Rasmussen (SF), Hans Pedersen (KD), Jørgen Byskov (DF) og Irene Lund Pedersen (S)

Børne- og familieudvalget: Formand Trine Ørskov (S), næstformand Bjarne Svendsen (V), Svend Boye Thomsen (V), Hanne Simonsen (KD), Benjamin Morthorst (KD), Helge Albertsen (S) og Jørgen Rabjerg (SF)

Kultur- og fritidsudvalget: Formand Erik Viborg (V), næstformand Pia Vestergaard (SF), Gitte Kjeldsen (V), Jens Højland (V), Henrik Andersen (KD), Irene Lund Pedersen (S), Jesper Lærke (V)

Beskæftigelsesudvalget: Formand Kristian Andersen (KD), Næstformand Lennart Qvist (V), Lise Juhl Hansen (V), Linda Nielsen (S), Helge Albertsen (S), Jens Erik Damgaard (KD) og Pia Vestergaard (SF)

Børne- og ungeudvalget: Formand Gitte Kjeldsen (V), næstformand Jens Erik Damgaard (KD). De to bytter plads midtvejs i den fire årige valgperiode

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce