Annonce
Danmark

Kaffegrums til roserne

Der findes mange gamle husråd, som mere eller mindre går i glemmebogen. En gang imellem dukker nogle af dem dog heldigvis op igen.

Et af dem er at kaffegrums skulle være godt for roser, og at der er noget om snakken, kan man se ved at google emnet. Kaffegrums til roserne er et anerkendt produkt og bliver anvendt over hele kloden. Forklaringen på kaffegrums gavnlige effekt for roser er, at kaffegrums er et organisk materiale, der indeholder både kvælstof og fosfor.

Kaffegrums gøder på samme måde som anden kompost, og der er mange flere regnorme, hvor der er kaffegrums.

Regnorme er med til yderlige at gøde jorden. Når det specielt er roser kaffegrums skulle være godt for, så skyldes det nok også den opfattelse, at kaffegrums holder lusene væk. Her viser praktisk erfaring også, at der er noget om snakken. Lavendel har efter gamle husråd samme effekt mod lus, så måske er det en medvirkende årsag til, at mange også planter lavendel sammen med roser. De klæder hinanden, siger man, men den dybere forklaring ligger måske i lavendels evne til at jage lus væk. lalu

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sandsække stilles nu klar til de næste dages regnvejr: Skal forhindre nye oversvømmelser

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Annonce