Annonce
Esbjerg

Kaffesmeden tildelt økologisk spisemærke

Lis Ladegaard Jacobsen i sin hyggelige kaffebar, hvor hun nu har fået Det økologiske Spisemærke i guld. Foto: Per Benny Paulsen

Indehaver Lis Ladegaard Jacobsen er glad for mærket i guld. Det betyder, at stedet skal indkøbe mellem 90 og 100 procent økologiske føde- og drikkevarer.

Esbjerg: Værtinden Lis Ladegaard Jacobsen tager med et stort smil imod gæsterne i de hyggelige lokaler i Smedegade 5, som huser Kaffesmeden i nærheden af Føtex og lige ved siden af det store nybyggeri Klevehusene med 69 ungdomsboliger. Og der er også en god grund til, at Lis er glad, for Kaffesmeden har som det første sted i Esbjerg fået tildelt Det Økologiske Spisemærke i guld, som er en gratis statskontrolleret mærkningsordning for spisesteder. Det Økologiske Spisemærke kontrolleres af Fødevarestyrelsen, som også administrerer reglerne på området.

Både offentlige og private spisesteder kan få Det Økologiske Spisemærke. Det kan for eksempel være restauranter, caféer og cafeteriaer, daginstitutioner, plejehjem, skoler, hospitaler, kantiner, catering og take away.

- Det Økologiske Spisemærke findes i tre udgaver: guld, sølv og bronze, og jeg er naturligvis meget glad for, at Kaffesmeden fik et spisemærke i guld, fortæller Lis Ladegaard Jacobsen.

Spisesteder med Det Økologiske Spisemærke i guld skal indkøbe mellem 90 og 100 procent økologiske føde- og drikkevarer, sølvmærket mellem 60 og 90 procent og bronzemærket mellem 30 og 60 procent.

Blandt de ting, som gæsterne kan købe hos Kaffesmeden, er naturligvis kaffe, te, kakao, øl, vand, vin og spiritus, drinks, forskellige grød, kager, boller og croissanter.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce