Annonce
Livsstil

Kakkelovnsættere i 300 år: Antikke kakkelovne koster over en million kroner

Hans Dines Schmidt har villet være kakkelovnsætter siden han var 17 år. I Tjekkiet fik han sin uddannelse til kakkel- og pottemager. Samme sted fandt han den jurastuderende Dominika, som han tog med hjem til Christiansfeld. Hun er nu også en del af familiefirmaet, elsker at arbejde med hænderne og har designet sin egen udgave af en moderne kakkelovn. Foto: Søren Gylling
Håndværket er det samme, som da den første kakkelovnsmager i 1770'erne skabte varmekilder til hele Christiansfeld. Hans Dines og Dominika Schmidt er niende generation i kakkelovnsfirmaet, der har overlevet opfindelsen af oliefyr, el-radiatorer og fjernvarme. Selv har de ingen af delene i deres 250 kvadratmeter store, uisolerede hus fra 1700-tallet. Det har aldrig været nødvendigt, når man har to antikke christiansfelder-kakkelovne til at varme stuerne op.

Varmen rammer ansigtet, når Hans Dines Schmidt åbner døren. Efteråret er kommet, og vinden er blevet bidende kold udenfor, men inde i det ellers uisolerede 1700-tals byhus er der varmt.

Og lige ud for kilden til de høje temperaturer, kakkelovnen i stuen, sidder Dominika Schmidt med parrets to måneder gamle baby, Ferdinand, på armen.

- 10. generation er sikret, siger Hans Dines Schmidt stolt og smilende mod sin søn, der sover tungt i varmen.

Selv er han og hustruen niende generation af ovnsættere i Christiansfeld. De viderefører et håndværk, der er tæt forbundet med byens historie.

Byen, huset og stuens kakkelovn er fra samme tid. I 1773 blev Christiansfeld grundlagt, og fire år senere kom kakkelovnsmageren til, for boligerne i byen skulle have de nye, anderledes varmekilder: små kakkelovne (i datidens målestok), der effektivt kunne varme en lille bolig op.

Den antikke beige og grønne christiansfelder kakkelovn i Hans Dines Schmidts stue er netop skabt af byens første ovnsætter i slutningen af 1700-tallet. På de ni generationer er kakkelovnene fra byen gået fra at være hvermandseje til at være liebhaveri. En ny kakkelovn koster fra 55.000 kroner, mens de antikke og sjældne som den i stuen nemt kan komme over en million.

- Det er nærmest et glemt håndværk. Jeg tror, vi er de eneste tilbage, der stadig kender og udfører det helt gamle håndværk. Vi laver christiansfelder-kakkelovnene på samme måde som i 1700-tallet. Kaklerne er håndlavede, og vi sætter dem op med ler, som man gjorde oprindeligt. Det betyder, at hver eneste ovn er unik, fortæller Hans Dines Schmidt.

Annonce

Sådan virker en christiansfelder-kakkelovn

Christiansfelder-kakkelovnene er tidligere blevet kaldt ovne for de dovne, da man kun behøver fyre en gang om dagen for at holde huset varmt.

Kaklerne ligner på ydersiden fliser, men bag ved den glaserede overflade er der et hulrum, som bliver fyldt ud med ler, når ovnsætterne samler ovnen. Det betyder, at når man fyrer op i en kakkelovn absorberes varmen af kaklerne og leret, der langsomt afgiver den igen.

Derfor kan en optænding med fem kilo træ give varme til et hus på 150 kvadratmeter op i 10 timer alt efter ovnens vægt.

Christiansfelder-kakkelovnene har oftest to eller tre hulrum med støbejernsplader. Dem brugte man traditionelt til at lave mad - jo tættere på bunden og ilden, jo varmere jernplade. De nederste kunne bruges til at stege, de midterste til at koge suppe, og de øverste til en tekande, der skal holdes lunken.

Hans Dines Schmidt fik testet en 250 år gammel kakkelovn på Teknologisk Institut. Den levede op til minimumskravene for Svanemærkningen, men testen kan ikke bredes ud til alle ovne, da de er håndlavede, håndsamlede og dermed hver især helt unik. Også derfor er christiansfelder-kakkelovnene fritaget for test og mærkningsordninger, som alle andre brændeovne skal igennem.

Kakkelovnene fra Christiansfeld skal renses og vedligeholdes en gang hvert andet eller tredje år.

Familiens firma

Da han var dreng, blev han kaldt Kakkelovns-Hans. Ikke mobbende eller udstillende, som børn nogle gange kan være, men fordi han havde en meget stor interesse i sine forældres og forfædres håndværk.

- Det har altid været min drøm at blive ovnsætter, men jeg er den yngste af fire brødre, og det var meningen, at den ældste af os skulle overtage. Han tog halvdelen af uddannelsen, men fandt ud af, at det gad han ikke. Så han læste til arkitekt og er nu industriel designer i Aarhus. Min andenældste bror tog uddannelsen i Tyskland, men kom hjem og sagde, at han ville være kemiingeniør i stedet. Og nu har han sit eget firma. Bror nummer tre ville slet ikke det tunge arbejde. Han tog til militæret. Og så var der mig tilbage, den yngste, og jeg blev slet ikke spurgt, siger han.

Men som 17-årig fortalte han sine forældre, at han ville være ovnsætter og overtage familievirksomheden.

- Jeg troede, de ville blive glade, men de havde hørt den musik et par gange før og var blevet skuffede. Så de sagde, at hvis jeg skulle overtage, skulle jeg tage til Tjekkiet og blive udlært kakkel- og pottemager, så vi kunne lave vores egne kakler, som vi altid har gjort, i pottemagerværkstedet bag butikken, fortæller han.

I modsætning til sine brødre gennemførte han uddannelsen, kom hjem og overtog firmaet. I Tjekkiet fandt han også sin hustru, der er lige så begejstret for at bygge kakkelovne som ham selv.

- Mine forældre var ellers ikke meget for at jeg skulle til Danmark og arbejde med hænderne. Jeg var midt i et jurastudie og skulle være højtuddannet. Men jeg elsker simpelthen vores arbejde. Det er meget sjovere end jura, siger Dominika Schmidt, mens hun vugger sønnen.

Indtil de fik ham, var parret sammen 24 timer i døgnet. Når de satte kakkelovne op ved kunder, når de restaurerede i værkstedet, og når de designede deres egne udgaver af christiansfelder-kakkelovnen. For det er en tradition af hver ny generation skaber sit bud på tidens kakkelovn. De har lavet to: Hans Dines Schmidts er klassisk udformet med et element af glas, så man kan skimte ilden bag kaklerne, mens Dominika Schmidt har gentænkt traditionen og fået kaklerne til at se bløde og bølgende ud.

Men det er nu de gamle, antikke ovne af både kakler og støbejern, som de arbejder mest med. Og som er Hans Dines Schmidts passion.

Antik samling

Der er to huse i Christiansfeld, hvor der ikke er indlagt fjernvarme. Det ene er familiens private bolig, det andet deres butik og værksted. Der har simpelthen aldrig været behov for at tilslutte moderne opvarmningsformer i kakkelovnmagerens huse.

- En kakkelovn kan opvarme 150 kvadratmeter bolig på en optænding med fem kilo brænde. Vi har to christiansfelderkakkelovne – en i hver ende af huset – men vi har også 250 uisolerede kvadratmeter, siger Hans Dines Schmidt.

Derudover har de et Morsø-støbejernskomfur og fire antikke brændeovne. En ved børneværelset, fordi Dominika er lidt kuldskær. En i gæsteværelset på førstesal, hvor der er ligeså koldt som udenfor, hvis der ikke bliver fyret. En i det ekstra badeværelse. Den varmer gruekedlen, som giver varmt vand til badekarret. Og så en i herreværelset, som Hans Dines Schmidt er specielt stolt af. På siden af den står årstallet 1698.

- Det er en Frederik og Louisa-ovn. Det er nærmest et nationalklenodie, der normalt kun står på slotte eller museer, hvor de er fredede. Det er ikke noget, der normalt er til salg. Men jeg har nok verdens største samling af 1600-1700-tals støbejernsovne. Der er langt mellem kunderne til sådan nogle, men når de er der, betaler de også for det, siger han og afslører, at prisen er 450.000 kroner for den 321 år gamle ovn.

- Jeg er ret vild med de sjældne ovne, både støbejerns- og kakkelovnene, siger han.

Og dem kommer der en del af i gennem i værkstedet, der ligger i et rødstenshus i parallelgaden. Her restaurerer han antikke støbejernsovne, svejser krummelurer på plads, renser kakler med tandbørster og blide bevægelser, nummererer og samler puslespil af de keramiske legoklodser, der er lavet af hænderne af hans forfædre.

- Nogle gange kan jeg se fingeraftryk i leret bagpå kaklerne, som er min bedstefars. Det er helt specielt, siger Hans Dines Schmidt.

Hver morgen tænder de op i Morsø-komfuret, der er forbundet med kakkelovnen i stuen. En optænding giver varme i 10 timer. Foto: Søren Gylling

Skabe med hænderne

Hans bedstefar ønskede ellers ikke, at firmaet skulle gå videre i familien. Fjernvarmen havde gjort sit indtog, og tiden var ved at løbe fra kakkelovnene, mente han. Men så kom oliekrisen i slutningen af 70’erne, og det betød opsving i familiens firma. For en kort bemærkning, inden kartoffelkuren kom i 80’erne.

For selv om det er liebhaveri, Hans Dines og Dominika Schmidt sælger, er det ikke kakkelovne, man bliver rige af.

- Historien har vist, at kommer der syv fede år, følges de af syv magre år, siger Hans Dines Schmidt.

Christiansfelder Kakkelovne har da heller aldrig været et stort firma. Da byen skulle fyldes med ovne i 1770’erne, har der været meget at lave, men selv dengang var der bare en mester, en lærling, en svend og et par daglejere, fortæller han.

- Men når det går godt, og der er travlt som nu, kunne jeg godt bliver fristet af at ansætte en i pottemageriet til at lave kakler og dreje kopper til turister. Men jeg har aldrig gjort det, fordi det er omkostningstungt og koster tid på administration, og så er der risiko for, at jeg skal fyre, hvis der kommer magre år. Og det er egentlig ikke nødvendigt at udvide, vi har nok at lave, og vi tjener nok. Man skal huske, hvad vil man her i livet, jeg har ikke lyst til at være direktør for et stort firma og sidde på et kontor. Jeg vil være ovnsætter og ud og bruge mine hænder, siger han og fortsætter:

- Det er fantastisk at skabe noget, der bliver så smukt og bliver stående. Kakkelovnen står jo også, efter at jeg er død. Og måske endnu længere. Det kan være, at min søn engang kommer ud for at pille den ned, restaurere den og sætte den op igen.

Indtil videre har Ferdinand sin egen måde at nyde kakkelovnene på. Han sover allerbedst i varmen fra dem.

Foto: Søren Gylling
Lille Ferdinand bliver måske 10. generation i ovnsætterfirmaet Christiansfelder Kakkelovne. Indtil videre nyder han at sove i varmen fra de to antikke kakkelovne, der varmer det 150 kvadratmeter store 1700-tals hus op. Foto: Søren Gylling
I værkstedet og butikken hænger mange af de gamle kakler, som er blevet brugt til at lave kakkelovne gennem 300 år. Hans Dines Schmidt udstiller desuden de antikke brændeovne, som han også sælger og restaurerer. Foto: Søren Gylling
Hans Dines og Dominika Schmidt er ovnsættere i Christiansfeld. Lige indtil de fik Ferdinand for to måneder siden, arbejdede parret sammen i virksomheden Christiansfelder Kakkelovne, der fremstiller kakkelovne i hånden, som man gjorde det i 1700-tallet. Foto: Søren Gylling
Forsidefoto Foto: Søren Gylling
Herreværelset er udstyret med en antik brændeovn fra 1698. Hans og Dominika Schmidt tænder op i den hver dag vinteren over. Gennem væggen er den forbundet til en antik kakkelovn, der optager varmen fra brændeovnen og langsomt sender det ud i sove - og børneværelserne i løbet af dagen. Foto: Søren Gylling
Det gule og grønne mønster er typisk for christiansfelderovnene. De blev skabt i 1770'erne af en kakkelovnsmager fra Brødremeningheden, der grundlagde byen. Og Brødremeningheden gik meget op i, at hjemmene var varme og lyse. "Høje lyse stuer, gør høje lyse mænd", var et motto, man brugte. Foto: Søren Gylling
Kakkelovnen fra Christiansfeld er muret op af kakler og ler. Det giver en tyk skal, der holder på varmen fra ilden, som gør, at man på en optændig får varme i huset i 10 timer. Foto: Søren Gylling
Traditionelt har christiansfelder-kakkelovnene flere kogehuller, hvor man kan lave mad på. De nederste er varmest og kan måske bruges til at brase eller stege og de øverste til at holde grøden varm. Foto: Søren Gylling
Støbejernsbrændeovnen i herreværelset er af sådan en slags, som normalt står på slotte og godser rundt omkring i landet. Foto: Søren Gylling
Den riflede kakkelovn fra Hans Dines Schmidts stue er fra omkring 1800. Den er skabt af Christiansfelds første kakkelovnssætter, og de riflede kakler er meget sjældne. Farverne er gule og grønne (af kobber), som mange af de tidligere kakkelovne fra byen. - Man bruger kakkelovnene, når det er vinter og mørkt, så derfor er det smart med lyse, varme farver. Den er som en sol, der varmer stuen op, siger Hans Dines Schmidt. Foto: Søren Gylling.
Støbejernskomfuret i køkkenet er udsmykket med vikinge-krummelurer. Foto: Søren Gylling
Den riflede kakkelovn fra Hans Dines Schmidts stue er fra omkring 1800. Den er skabt af Christiansfelds første kakkelovnssætter, og de riflede kakler er meget sjældne. Farverne er gule og grønne (af kobber), som mange af de tidligere kakkelovne fra byen. - Man bruger kakkelovnene, når det er vinter og mørkt, så derfor er det smart med lyse, varme farver. Den er som en sol, der varmer stuen op, siger Hans Dines Schmidt. Foto: Søren Gylling. Grafisk bearbejdning: Leif Nørmark
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce