Annonce
Danmark

Kalundborg vinder mest på udligningsudspil: Vil have bedre veje, mere velfærd og lavere boligskatter

Borgmester i Kalundborg Kommune Martin Damm (V) håber udsigterne til flere penge gennem udligningsordningen bliver til virkelig denne gang. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kalundborg Kommune står til at få flest ekstra penge, hvis regeringen får sit nye udspil om en ny udligningsordning vedtaget. I kommunen drømmer borgmester Martin Damm (V) om at bruge pengene på bedre veje, mere velfærd og lavere boligskatter.

Martin Damm (V), forholdsmæssigt er I den kommune, der står til at få flest penge ud af regeringens udspil til en udligningsreform. Hvad er din reaktion på det?

- Det lyder da rigtig godt. Jeg kender ikke beløbet, men der er ingen tvivl om, at Vest- og Sydsjælland har været hårdt ramt. Under VLAK-regeringens forhandlinger stod vi også til at få et pænt løft. Vi er glade for regeringen ikke er startet helt forfra men har anerkendt, hvor udfordringerne ligger. Det virker til, der en rød tråd i noget fagligt og sagligt bag deres udspil.

Hvad vil et økonomisk løft gennem en ny ordning betyde for jer?

- Det vil betyde, at vi får bedre vilkår til at kunne levere god service til borgerne, uden de skal brandbeskattes.

Hvad vil I konkret bruge pengene på?

- Det er noget kommunalbestyrelsen skal aftale. Indtil videre er der et udspil, så der skal lige laves en aftale først. Dengang VLAK-regeringen havde et, kommenterede vi også på, hvad vi ville bruge pengene på, men de kom aldrig. Vi har mange bygninger og veje, der godt kunne tåle en god omgang vedligeholdelse. Pengene skal nok få ben at gå på.

Vil I bruge nogle af pengene på mere velfærd?

- Ja, det vil vi tage bestik af, hvis de kommer. Det har også noget at gøre med servicerammer, og hvad der er af muligheder der. Jeg tror, uden jeg kender beløbet, at vi løber tør for penge, før vi løber tør for idéer.

I har også en af landets højeste grundskyldspromiller. I kunne vælge at sætte den ned, så det bliver mindre dyrt at være boligejer i jeres kommune?

- Det kunne man også. Men vi er nødt tage bestik af, hvad den endelige aftale kommer til at indeholde. Det provenu der vil være der, skal måske deles, så vi ikke længere har den højeste grundskyld, men også får mere velfærd og får gjort noget ved vores bygninger og infrastruktur. Det er de håndtag, der er at skrue på.

Gentofte er den kommune, der står til at miste forholdsmæssigt flest penge på udspillet. De første syv måneder af året går den skat, Gentoftes borgere betaler, allerede til andre kommuner og først derefter begynder skatten at gå til kommunens egne borgere. Er det rimeligt, at den periode nu forlænges yderligere, så I og andre fattige kommuner kan få flere penge?

- Det er ikke anderledes end den skat, vi betaler til statskassen idag. Det er klart, at dem der tjener mest skal betale flere kroner og ører i skat, end dem, der tjener mindst. Formålet med udligningssystemet er, at man for nogenlunde samme skatteprocent, kan have nogenlunde samme service. I dag har Gentofte en af landets laveste skatter, og det kan være, de vil dække deres tab ind ved at sætte skatten op til et niveau, der nogenlunde svarer til gennemsnittet i landet. I dag har de både lavere skat og højere service end gennemsnittet.

Mener du pengene vil gøre mere gavn i jeres kommune, end de ville have gjort i Gentofte Kommune?

- Nej, hvis du spørger alle borgmestre, vil de helst beholde deres penge, der hvor de hører til. Men hvis vi skal leve op til formålet med at skabe sammenhængskraft i Danmark i dag, er det nødvendigt at omfordele. Så kan kommunerne selv vælge, om de vil have en højere skat og bedre service eller omvendt. Men selv efter den her ændring, tror jeg ikke, vi i Kalundborg kommer til at stikke Gentofte i skatteprovenu og service.

Annonce

Gentofte Kommune afviser at kommentere udspil

Avisen Danmark har kontaktet både Gentofte og Kalundborg kommuner for at få deres kommentar til regeringens udspil til en ny udligningsreform. Gentofte Kommunes borgmester Hans Toft (K) har ikke ønsket at kommentere udspillet på nuværende tidspunkt. Ligeledes ønskede viceborgmesteren og en række andre medlemmer af kommunalbestyrelsen heller ikke at udtale sig, før regeringens fulde plan er præsenteret torsdag.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce