Annonce
Sønderborg

Kameraerne ruller i det sønderjyske til ny tv-serie

DR's tv-serie "Grænseland" bliver i øjeblikket optaget på Cathrinesminde Teglværk. Foto: Timo Battefeld
De første optagelser i Sønderjylland til DR's nye satsning "Grænseland" er gået i gang. Tirsdag var filmholdet i gang ved Cathrinesminde Teglværk på Broagerland.

Sønderborg: DR markerer 100-året for genforeningen i 2020 med en stort anlagt serie i fire dele, der hedder "Grænseland". Optagelserne er netop gået i gang i det sønderjyske.

Siden mandag har kameraerne rullet på livet løs på Broagerland helt nøjagtigt Cathrinesminde Teglværk, der i dag er museum.

- Her går det hele op i enhed med historien, den fantastiske location og nu også vejret, siger Ane Saalbach, der er producent på serien.

"Grænseland" er en historisk dramadokumentar på fire afsnit, der skal formidle Danmarks historie med særlig fokus på Sønderjylland og årene 1840-1920. Optagelser på teglværket er til tredje del af serien, der især er om 1. verdenskrig. Netop derfor filmer man på Cahtrinesminde.

Her blev teglværksejer Christian Hollensen indkaldt til tysk krigstjeneste og hans husbestyrerinde og senere kone Ingeborg holdt gang i teglværket. Historien, som altså bliver en del af "Grænseland", er baseret på de cirka 700 breve, som de skrev til hinanden under den store krig.

Annonce

Jeg troede, jeg vidste en hel masse, inden vi gik i gang, men der har foldet sig et væld af historier ud nedenunder. Der er jo ikke en familie i det sønderjyske, som ikke var påvirket af 1. verdenskrig på en eller anden måde. Det har sat sine spor på området

Ane Saalbach, producent på "Grænseland"

Både om stort og småt

DR’s ambition med tv-serien er at skabe en sammenhængende fortælling, som begynder i 1800-tallets grænseland før krig og konflikt bryder ud. Udviklingen helt fra de første nationale stridigheder begynder i grænseområdet, frem til krigene mod Tyskland, over tabet af Sønderjylland til Sønderjyllands genforening med Danmark.

Grænseland handler ikke kun om to staters krig om territorium og europæisk storpolitik. Den beskæftiger sig med, hvad det vil sige at være født i et grænseland og opleve de konflikter, som kan opstå, når menneskerne bag to forskellige nationaliteter i et område er tvunget til at vælge side.

- Jeg troede, jeg vidste en hel masse, inden vi gik i gang, men der har foldet sig et væld af historier ud nedenunder. Der er jo ikke en familie i det sønderjyske, som ikke var påvirket af 1. verdenskrig på en eller anden måde. Det har sat sine spor på området, siger Ane Saalbach.

Det er planen, at serien får premiere i foråret 2020.

Filmer over flere gange

Cirka 10-15 tv-folk samt mindst det dobbelte antal statister var i gang henover tirsdagen på teglværket. Blandt andet Bjørn Grigoleit, der havde taget turen fra Hjordkær for at være med i sin første film.

- Min bror var statist i "Historien om Danmark", så jeg tænkte, det kunne være spændende også at prøve. Det var det også, selvom der var mange gentagelser, siger den unge mand som i 4-5 timer flyttede en masse mursten foran kameraerne.

Skuespilleren Lars Mikkelsen, der var fortæller i serien Historien om Danmark, medvirker også i den nye serie om genforeningen. Han var dog ikke til stede i Cathrinesminde.

- Grænseland bliver samme stil som "Historien om Danmark" med rekvisitter, drama, eksperter og Lars Mikkelsen, men hvordan mikset bliver, har vi ikke lagt os fast på endnu, siger Ane Saalbach, der var redaktør på "Historien om Danmark".

Der bliver også optaget på teglværket onsdag, hvorefter turen går til Aabenraa. Der skal over de næste mange måneder filmes en række gange i Sønderjylland.

Som husbestyrerinden Ingeborg ses Katrine Greis-Rosenthal blandet andet kendt fra filmen "Lykke Per". Foto: Timo Battefeld
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce