Annonce
Varde

Kamilla kører over 500 kilometer om ugen for at spille håndbold i Ansager

Kamilla Dahl har været glad for skiftet til Ansagers 2. divisions hold. Her står hun sammen med sin søster Rikke. PR-foto

SIF/Ansagers venstre back, Kamilla Dahl Nielsen, kører to gange ugentligt fra Odense til Ansager for at træne. Men klubbens sportslige ambitioner samt et godt sammenhold gør turen det hele værd.

Ansager: SIF/Ansagers 2. divisions kvinder har haft stort held med at holde på spillere, der er flyttet fra nærområdet for at studere. En af dem er 22-årige Kamilla Dahl Nielsen fra Ølgod, der i dag bor og studerer i Odense, hvor hun er ved at uddanne sig til fysioterapeut. Siden hun kom til klubben i december, har hun hver tirsdag og torsdag kørt de mere end 250 kilometer frem og tilbage mellem Fyn og Ansager for at komme til træning.

- Hos min tidligere klub i Odense følte jeg ikke, at de så mig som spiller, og jeg synes, at min personlige udvikling som håndboldspiller var gået i stå. Der kunne Jens Ole tilbyde mig bedre rammer i Ansager, siger Kamilla Dahl Nielsen.

Kamilla Dahl Nielsen har ikke tidligere spillet i Ansager, men fik kendskab til klubben gennem træner Jens Ole Mathiasen, der tidligere har trænet i Tarm-Foersom, hvor Kamilla spillede i sin gymnasietid. Hun fremhæver det sociale aspekt og muligheden for en sponsorbil som faktorer, der gør den lange tur lidt mere overskuelig.

Annonce

Kort vej til stjernerne

- I Ansager er de gode til at holde arrangementer, hvor vi lærer hinanden at kende som mennesker og ikke bare som medspillere. Det giver bare et specielt sammenhold, som jeg manglede, mens jeg spillede i Odense, siger Kamilla Dahl Pedersen.

SIF/Ansagers 2. divisions kvinders næste kamp er mod IF Stjernen i weekenden, og her behøver Kamilla Dahl Nielsen for en gangs skyld ikke at tænde bilen, for kampen spilles i Odense. Kampen spilles lørdag 23. februar klokken 15 i Skt. Jørgens Hallen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce