Annonce
Indland

Kammeradvokat: Kommuner har opkrævet ulovlig betaling hos ældre

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) understreger, at kommunerne ikke fremover skal opkræve betaling for pladser på såkaldte akutstuer. (Arkivfoto)

Kommuner har krævet betaling for behandling på såkaldte akutstuer, men det er i strid med serviceloven.

Kommuner landet over har ulovligt krævet penge for mad, tøjvask og rengøring, når ældre er blevet indlagt på en kommunal akutstue i stedet for på et regionalt sygehus.

Det fastslår Kammeradvokaten i et 15 sider langt juridisk notat til Folketingets Sundhedsudvalg.

Det skriver DR Sjælland.

De indlagte på akutstuer har ikke behov for specialiseret lægehjælp, men derimod pleje, og det sørger sygeplejerskerne for i samråd med patienternes egen læge, der har ansvaret.

Det er typisk ældre, der bliver indlagt på stuerne.

I Region Sjælland har langt de fleste kommuner således opkrævet penge for mad, rengøring og medicin fra de ældre og syge, selv om de var henvist til akutpladsen af en læge.

Det er til trods for, at sundhedsloven klart foreskriver, at patienterne ikke skal betale for at være indlagt på et sygehus, og akutstuerne går i stedet for ophold på et sygehus.

En af de skyldige kommuner er Næstved. Her erkender borgmester Carsten Rasmussen (S), at hans kommune har krævet penge af de ældre på akutpladserne.

- Der er jo sket en opgaveglidning de senere år, hvor sygehusene udskriver de ældre meget hurtigt. Vi har fundet det naturligt, at de ældre betaler for mad, rengøring og tøjvask, siger han til DR Sjælland.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) oplyser i en mail til Ritzau, at det ikke vil ske igen.

- Kommunerne skal ikke opkræve betaling for akutpladser - længere er den ikke. Og det har vi nu sat streg under med finansloven, så det ikke sker fremadrettet, siger ministeren.

Kommunernes Landsforening (KL) har ment, at det var i orden at opkræve brugerbetaling for mad og tøjvask.

Argumentet var, at det var en ydelse efter serviceloven. Men det afviser Kammeradvokaten, der slår fast, at sundhedsloven meget klart siger, at ydelsen skal være vederlagsfri.

- Nu skal vi sammen med KL se på, hvordan vi bedst præciserer reglerne, så der ikke er tvivl om dem. Og vi skal også se på, hvad vi gør bagudrettet - om borgerne for eksempel har krav på en tilbagebetaling, siger Ellen Trane Nørby.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce