Annonce
Aabenraa

Kammerater i 40 år: Han skulle have fortalt, han var smittet

Henry Bekke er skuffet over, at Ejler Schütt, som han har kendt i over 40 år, ikke fortalte ham om sin covid-19-test efter de sad ved siden af hinanden under Dansk Folkepartis opstillingsmøde på Folkehjem dagen før Ejler Schütt blev testet. Foto: Bo Nielsen
Annonce

Aabenraa: Torsdag den 29. oktober holdt Dansk Folkeparti opstillingsmøde frem mod kommunalvalget i 2021. Bænket var DF-medlem Henry Bekke, da viceborgmester og gruppeformand Ejler Schütt ankom til mødet. Bekke blev spurgt, om Ejler måtte sætte sig ved siden af ham.

Selvfølgelig måtte han det. De har kendt hinanden fra Løjt Kirkeby i umindelige tider. De har spillet fodbold sammen og mod hinanden i 40 år og også ageret badmintonmakkere.

Dagen efter valgte Ejler Schütt at lade sig teste for covid-19. Om søndagen fik Henry Bekke et opkald fra byrådsmedlem Jette Julius Kristiansen, som ville fortælle, at Schütt var konstateret positiv. Senere fik han også en mail fra partiforeningens formand, byrådsmedlem Ida Smed, der efter aftale med Ejler Schütt orienterede medlemmerne om hans covid-19-status. Ejler Schütt havde Bekke ikke hørt fra.

- Med det samme, klokken 14.30, kørte jeg til testcentret i Rødekro for at blive testet. Jeg kunne ikke komme for, fordi jeg havde en tid til om torsdagen, men der var ikke flere, end jeg kunne komme til, fortæller Henry Bekke.

Tirsdag kom han forbi Ejler Schütts bopæl, der sammen med sin hustru vinkede til Henry Bekke.

- Ejler vidste ikke, jeg var blevet testet, så han burde have sagt noget, mener Henry Bekke.

- Det er jeg sur over. Han skal komme hen og sige undskyld, slår han fast.

Ejler Schütt husker episoden, men har ikke meget at sige om den.

- Jeg sad i nattøj og frøs som bare pokker. Jeg vinkede til ham og han vinkede til mig, og så tænkte jeg ikke mere over det, siger Ejler Schütt.

Henry Bekkes test var negativ.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Familievirksomhed lever af at lave lyd og lys til store arrangementer: Sådan lykkedes det at lave overskud trods corona-nedlukning

Sport

Danmark slider sig i VM-semfinalen i vild gyser

Annonce