Annonce
Læserbrev

Kammerateri

Annonce

Læserbrev: Borgmester Henrik Frandsen er vred, fordi der i et læserbrev antydes kammerateri i forbindelse med et muligt salg af Store Aaved ved Løgumkloster.

Frandsen opfordrer alle, der har interesse i ejendommen til at byde, fordi, som han siger: Alle behandles lige.

Det virker som om Frandsen forsøger at affeje læserbrevet som det rene bysladder, men måske Frandsen kan afkræfte, at den interesserede køber, er det kommunikationsbureau, som har til huse i ejendommen og som Frandsen satte til at klinke skårene i erhvervssamarbejdet, efter at han havde lagt det i ruiner.

Det er muligt, at alle behandles lige, men noget tyder nu på, at der er nogle, som er mere lige end andre, Det, der undrer mig mest, er, at Frandsen gang efter gang efter gang sætter sig selv i en situation, hvor han beskyldes for kammerateri, til stor skade for Tønder kommune og ikke mindst for Frandsen selv.

Med tanke på de mange udfordringer, som Tønder kommune står overfor, er det da bekymrende, at borgmesteren konstant tiltrækker sig negativ opmærksomhed. Det bekymrer mig og mon ikke det også bekymrer både Venstres medlemmer og kommunens vælgere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa For abonnenter

Afstandskrav er lempet: Skolerne er klar til næsten normale skoledage

Annonce