Annonce
Esbjerg

Kammerslusen kan blive hjemsted for autocamperplads

Michael Nørgaard, der ejer Restaurant Kammerslusen, har planer om at anlægge en autocamperplads tæt på Kammerslusen. Sagen ligger nu hos Esbjerg Kommune. Illustration: Arkitektladen A/S
Ejer af Restaurant Kammerslusen, Michael Nørgaard, har ansøgt om at anlægge en autocamperplads med plads til 28 campingbusser øst for restaurationen.

Ribe: Egentlig var planerne allerede under udarbejdelse i 2016, hvor ejer af Restaurant Kammerslusen, Michael Nørgaard, spurgte Esbjerg Kommune om lov til at anlægge en autocamperplads på et grønt areal øst for restauranten på sydsiden af Ribe Å.

Dengang lød svaret fra Esbjerg Kommune, at man ikke mente, det kunne lade sig gøre, fordi det lå i et miljøfølsomt område, og fordi Kystdirektoratet formentlig ville sige nej. Derfor døde kommunikationen hen, inden et møde mellem Michael Nørgaard og Esbjerg Kommune blev sat op, men med den store mængde autocampere, der denne sommer har været på både Mandø og på P-pladsen ved Mandø Ebbevej, er den gamle tanke om en autocamperplads dukket frem igen.

Og Michael Nørgaard er stadig klar på idéen.

- Dengang tilbød jeg at lave det, hvis jeg kunne få lov, fordi vi derved samtidig kunne skabe mere liv ved Restaurant Kammerslusen. Og hvis kommunen giver lov, så vil jeg stadig gerne lave pladsen ved siden af restauranten, siger Michael Nørgaard, der endnu ikke ved, hvordan pladsen rent praktisk skal drives.

Annonce

Stigende segment

I sidste uge endte Michael Nørgaards ansøgning afsted til Esbjerg Kommune, hvor planchef Morten Harder nu vil se på, hvorvidt det er muligt at gøre noget i området.

- Den sag har været drøftet af et par omgange, og i 2016 blev sagen droppet, fordi Kystdirektoratet mente, at området ikke kunne bære mere overnatning, siger Morten Harder, der nu vil se på sagen igen, fordi autocampere udgør et stigende segment af turismen i området.

- Vi vil gerne se på ønsket igen i erkendelse af, at der jo er rigtigt mange, der overnatter i deres autocampere i området omkring Kammerslusen. Derfor vil vi trykprøve Kystdirektoratets holdning i sagen, siger Morten Harder, der ikke kan udtale sig til kommunens holdning til at få en autocamperplads ved Kammerslusen.

- Der har ikke været en politisk drøftelse af det endnu, fordi Kystdirektoratet tidligere var kritiske. Vi er nu ved at forberede en ny henvendelse til Kystdirektoratet, og derfor vil meget afhænge af deres svar, siger Morten Harder.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce