Annonce
Tarm

Kamp om mere asfalt: 2+1-vej er afgørende for at Vestas og Arla kan vokse

Formand for transportudvalget Lennart Damsbo-Andersen understreger, at det gør indtryk når eksisterende virksomheder fortæller, at deres fremtidige udvikling er afhængig af bedre vejforbindelser. Foto Jørgen Kirk

Det gør indtryk, når tunge erhvervsvirksomheder som Vestas og Arla råber på bedre vejforbindelser for fortsat at kunne udvikle sig, erkender formand for Folketingets trafikudvalg efter besøg i Ringkøbing-Skjern.

Ringkøbing-Skjern: Når Folketingets transportpolitikere rejser rundt i landet, plejer de at blive mødt med den samme historie: "Vi har brug for bedre vejforbindelser for at sætte gang i væksten i vores område", lyder ønsket ofte.

Men da formand for transportudvalget Lennart Damsbo-Andersen (S) og en stribe af udvalgets øvrige medlemmer onsdag gæstede Ringkøbing-Skjern, var historien lidt anderledes.

Her skal der mere asfalt til, hvis Vestas og Arla også i fremtiden skal udvikle deres i forvejen store virksomheder Ringkøbing-Skjern.

Arla er i fuld gang med en milliardudvidelse i tillid til, at der er politisk vilje til at udvide landevejen fra Herning til en 2+1-vej, så både tankbiler og højtuddannede medarbejdere kan passe deres arbejde.

Vestas har netop investeret 2,6 millioner kroner i at udvide kryds og rundkørsler, så de stadigt voksende møllevinger kan komme fra fabrikken i Lem og videre ud i verden.

- Vi kan ikke få vores vinger ud via rute 11. Derfor må vi bruge rute 15, selv om det er en dobbelt så lang tur. Det er ikke god logistik. God infrastruktur er afgørende for vores udvikling. Møllerne bliver større og større. Hvis vi skal blive i det her område, som er vores, så skal vi have en infrastruktur, der understøtter det, lød det fra Senior Vice President Tommy Rahbek Nielsen fra Vestas.

Den slags historier fra virkeligheden gør indtryk, hvis man spørger formand for Folketingets transportudvalg er Lennart Damsbo-Andersen (S).

- Mange vil gerne have nye veje for at få vækst. Det her er noget helt andet. Her handler det om at fastholde de virksomheder, som allerede leverer væksten og har stor betydning for området. Det har vi for alvor oplevet her, og selvfølgelig betyder det noget, når vi skal se på fremtidige trafikinvesteringer, siger han.

Lennart Damsbo-Andersen har dog ingen løfter med i tasken. Det har de øvrige transportpolitikere heller ikke. Alligevel tror borgmester Hans Østergaard (V) på, at besøget er med til at flytte noget.

- Vi synes, vi har en vigtig sag, og vi kan heldigvis fornemme større og større forståelse for den. Hvis vi fortsat skal have store virksomheder som Vestas og Arla i vores område, så skal der ske noget med vores vejforbindelser, og det budskab fortår man heldigvis godt på Christiansborg, siger borgmesteren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ung mand kørte alt for hurtigt

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

112

Fårenes læskur udbrændte

Erhverv For abonnenter

Fællestillidsmand er chokeret over nedlukning: Det er noget rigtig skidt

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];