Annonce
Indland

Kampagne skal nedbringe handicap fra slagtilfælde

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Kampagnen "Stræk, Snak og Smil" skal gøre alle opmærksom på symptomerne ved et slagtilfælde.

Lægerne på de danske hospitaler har mulighed for at forbedre behandlingen af blodpropper eller blødninger i hjernen, og det kan endda gøres uden flere læger eller flere penge.

Til gengæld skal vi alle blive mere opmærksomme på, om folk får et stroke - det man tidligere har kaldt slagtilfælde - så der hurtigt kan blive ringet 1-1-2.

De seneste år er lægernes mulighed for at behandle de såkaldte strokes blevet markant bedre. Men behandlingen er afhængig af, at patienterne kommer ind i tide. Og det sker for sjældent.

Derfor kaster TrygFonden og Dansk Råd for Genoplivning sig ud i en informationskampagne, der skal hjælpe med at gøre symptomerne på et stroke mere kendte.

Og tiden kan lidt groft sagt være forskellen på, om personer, som får et stroke, får varige men og er afhængig af hjælp til alt fra måltider til toiletbesøg resten af livet, eller om de kan vende tilbage til en tilværelse med et job og evnen til at klare sig selv.

Det forklarer Christina Rostrup Kruuse, der er overlæge og professor på Herlev Hospitals afsnit for blodprop og blødninger i hjernen.

- Hvis folk kommer til behandling i tide, kan man undgå at skaderne bliver vedvarende eller i hvert fald bliver meget milde, så man kan vende tilbage til en hverdag, hvor man ikke har brug for hjælp, siger hun.

- Vi har inden for de senere år fået noget rigtig god behandling. Man skal dog give det inden for ganske kort tid, efter symptomerne er opstået.

Ikke alle, som får et stroke, kan få glæde af de nye behandlingsmuligheder. Det kan blandt andet skyldes, at de i forvejen får medicin, som vil reagere skidt i sammenspil med behandlingen for et stroke.

Men hvis flere bliver ført direkte på skadestuen umiddelbart efter et stroke, kan op mod hver tredje af de 12.000, der årligt får et stroke, overleve det uden alvorlige men. I dag er det hver femte.

Derfor har TrygFonden og Dansk Råd for Genoplivning udpeget tre symptomer, som kan gøre alle i stand til at spotte et stroke.

- Det er nogle symptomer, der opstår pludseligt. Det kan være, at man ikke kan løfte armen. At man ikke kan tale tydeligt - altså som hvis man havde en kartoffel i munden, eller at man taler sort. Eller man bliver skæv i ansigtet, siger Christina Rostrup Kruuse.

Hvis man oplever en person udvise et af de tre symptomer, skal man straks ringe 1-1-2.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce