Annonce
Kultur

Kampen mod kræft: 500 er klar til at løbe for livet i Skjern

Stafet for Livet er klar til den fjerde udgave i Skjern. Arkivfoto: Jørgen Kirk
For fjerde gange slår Stafet for Livet dørene op til et arrangement i Skjern. Foreløbig har godt 500 deltagere meldt sig, men håbet er, at yderligere 100 vælger at være med. - Vi gør det, fordi vi står stærkere sammen. Det her kan ramme alle, så det handler om sammenholdet og nærværet, lyder det fra formand bag arrangementet i Skjern.

SKJERN: Man kan løbe sig til bedre sundhed, men man kan – så vidt vides - ikke løbe fra en cancer-sygdom. Til gengæld kan man sætte fokus på sygdommen og de mennesker, der er ramt.

Sidstnævnte gør man i Skjern, når EU-politiker Søren Gade (V) og formand for Stafet for Livet i Skjern, Eva Lønborg, klokken 12 lørdag 24. august byder velkommen til et døgn med fokus på at fejre livet og stå sammen i kampen mod kræft.

Det hele løber af staben på græsarealet mellem Den danske Design- og Håndværksefterskole og Skjern Kristne Friskole.

- Vi gør det her, fordi sammen står vi stærkere. Det her kan ramme os alle, så det handler om sammenholdet og nærværet. Mit vigtigste budskab er, at vi alle kan stå i det. Derfor er man i gang 24 timer i døgnet; for at symbolisere, at kræftpatienter også kæmper 24 timer i døgnet, siger Eva Lønborg.

I øjeblikket er der registreret 508 deltagere fordelt på 16 hold, hvoraf de 32 deltagere er såkaldte fightere, som dækker over folk, der er eller har været ramt af en cancer-sygdom.

- Sidste år tror jeg, vi var på 608 deltagere og 44 fightere, men der plejer at komme rigtig mange de sidste par dage. Det håber vi også på i år, siger Eva Lønborg.

Hvert hold har en vagtplan over, hvilke deltagere, der skal gå hvornår på døgnet ad de to ruter; en kort og en længere rute.

- Man må gå rundt, man må løbe rundt, og man kan sådan set også være med i kørestol. Det er, som det passer dig, og det handler ikke om at gå længst. Det handler bare om at være med, siger Eva Lønborg.

Annonce

Mulighed for tur i rallybil

I år er det fjerde gang, man afvikler Stafet for Livet i Skjern. Undervejs i arrangementet er der flere aktiviteter, herunder en auktion, hvor man kan købe sig til blandt andet solbriller og en tur i en rallybil.

Sidstnævnte var sådan en succes sidste år, at arrangørerne i år har fået ikke mindre en tre af slagsen, der kan levere et sug i maven – og så endnu en bil, der fungerer som virtuel simulator, hvor man selv kan prøve kræfter med rallysporten.

- Det er Rikke Pajbjerg og Alex Siersbæk, der kommer med hans rallybil, og de er med, fordi Alex har været ramt af kræft. De har to kammerater med, som også har rallybiler, og så bliver der mulighed for at byde på en tur i bilerne, siger Eva Lønborg.

Ved sidste års Stafet for Livet lykkedes det at samle 220.000 kroner ind.

- Vi er glade for, at folk støtter op om arrangementet i lokalområdet, og vi håber på samme antal deltagere og samme antal kroner og øre, siger Eva Lønborg.

Overskuddet fra arrangementet har en fordelingsnøgle, der sender 90 procent af overskuddet direkte videre til Kræftens Bekæmpelse, mens de resterende 10 procent går til Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Tarm/Skjern/Videbæk.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Kolding

Sandsække stilles nu klar til de næste dages regnvejr: Skal forhindre nye oversvømmelser

Varde For abonnenter

Frihedsbudskabet lød: I køkkenet sad ungarske soldater - i stuen var en tysk desertør

Annonce