Annonce
Haderslev

Kampen om de sidste gode lygtepæle gik i gang præcis klokken 12

Plakatholdet med Jakob Lindgreen og Mads Hove stod lørdag klokken 12 klar på Gammelting til at hænge plakater af Jesper Petersen (S) op. Foto: Larz Grabau
Socialdemokraterne slog De konservative med to minutter lørdag. Men Enhedslisten havde været smartest.

HADERSLEV: En del af de gode pladser til valgplakater blev taget allerede, da EU-valget blev udskrevet. Men fra lørdag klokken 12 var det også lovligt at sætte valgplakater op til folketingsvalget. På Gammelting stod et af socialdemokraternes plakathold klar. På laget 12 gik de i gang med at hænge Jesper Petersens kontrafej op.

– Hænger de ikke for lavt?

– Ikke dem her, svarede Jakob Lindgreen straks.

Han havde tilsyneladende styr på reglerne:

– De skal være 30 cm fra vejsiden og cykelsti. Men 2,3 meter oppe, hvis de skal hænger lige over fortov eller cykelsti; så selv jeg ikke støder ind i dem, uddybede han.

Jakob Lindgreen påstod, at han er 195 cm høj. Men det skal nok passe. Derpå kørte han og makkeren Mads Hove nordpå ad Christiansfeldvej med flere plakater for at tage Chr. X’s Vej ned og rundt.

Imens gik spidskandidaten Jesper Petersen selv rundt i gågaden sammen med andre partikolleger og delte røde roser ud.

Annonce
Henrik Mielke Ravn hænger øverst. Lørdag hængte han også sin folketingskandidat op. Foto: Larz Grabau

De bedste pladser

De mindst lige så røde folk fra Enhedslisten var også i gågaden, men de havde ikke så travlt med at komme ud og hænge plakater op, for de havde være smarte. Deres plakater var ikke specifikt rettet mod EU-valg eller folketingsvalg. Så over omkørselsvejen ved Storegade/Ribe Landevej og de parallelle gader dominerede de allerede.

– Enhedslisten har jo fået de gode pladser, erkendte konservative Henrik Mielke Ravn, som stiller op til EU-valget.

Så han stod klokken 12.02 klar ved Schaumanns fabrik sammen med makkeren John Thomsen for at tage de næstbedste pladser. Derefter gik turen nordpå til et andet strategisk sted med plakater af spidskandidaten Niels Flemming Hansen; lige under sig selv.

– Dem hængte vi op sidste weekend. Det er jo fordi, SønderjyskE er mit hjerteblod. Jeg har været frivillig i ti år. Det er jo her, folk går forbi, når de skal ind og se kampe. Jeg håber, at vi klarer den i morgen (søndag, red.). Jeg skal med til Randers.

Og så skyndte de sig videre med de sidste mange plakater.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce