Annonce
Danmark

Kampen om omstridt vildsvinehegn fortsætter

Privatfoto: Lars Christian Jense/Ritzau Scanpix
Kvæstede rådyr giver ny benzin til de grønne organisationers kamp mod Danmarks omstridte vildsvinehegn.

Danmarks omdiskuterede vildsvinehegn på 70 kilometer langs grænsen til Tyskland ventes færdigt i midten af november.

Men kampen om hegnet og dets effekter på de vilde dyr i området er ikke slut.

Verdensnaturfonden (WWF) har netop indklaget hegnet til Bern-konventionen, som beskytter vilde dyr og deres levesteder.

- Vi prøver nu for første gang at få en reel vurdering af, hvordan de vilde dyr påvirkes af hegnet. Det har vi uden held tidligere forsøgt at få EU-Kommissionen og den danske regering til, siger seniorbiolog ved WWF, Thor Hjarsen.

Strategien er at tvinge den danske regering til at lave en grundig videnskabelig undersøgelse af hegnets påvirkning af vilde dyr i området.

Gårdejer Lars Christian Jensen fra Frøslev beskrev for nylig i JydskeVestkysten, hvordan han måtte skyde et rådyr, der var blevet skadet på hegnet.

- Det lå på vejen og led og skreg som et lille dyr, og der var ingen andre muligheder end at skyde det, siger han til avisen.

En nabo har haft samme oplevelse. Det viser ifølge Verdensnaturfonden, at hegnet skader de vilde dyr i grænselandet.

- Vi vil ikke gå ikke ind i debatten igen, om hvorvidt hegnet virker mod svinepest. Vores fokus er alene at sikre, at hegnet ikke skader andre arter. Vil man ikke vil fjerne hegnet, så må man gøre noget andet for at beskytte arterne på andre måder, siger Thor Hjarsen.

Den tidligere VLAK-regering besluttede sammen med Dansk Folkeparti og med støtte fra Socialdemokratiet i 2018 at opføre et hegn. Det skulle holde vildsvin, som lever i store tusindtal tæt på den dansk-tyske grænse, ude.

Frygten var, at et dansk udbrud af svinepest, som vildsvin kan være bærere af, kunne koste milliarder for dansk svineeksport.

Sagsbehandlingen blev allerede dengang kraftigt kritiseret af grønne organisationer og eksperter i EU-ret. Nu forsøger WWF en ny vej.

- Vi klager til Bern-konventionen, som beskytter de vilde dyr og deres levesteder og administreres af Europarådet. Får vi medhold der, så kan vi vende tilbage til EU-Kommissionen med henvisning til, at det her skal tages alvorligt, siger Thor Hjarsen.

- Vi vil ikke gå ikke ind i debatten igen, om hvorvidt hegnet virker på svinepest. Vores fokus er alene at sikre, at hegnet ikke har skadelig effekt på andre arter. Vil man ikke vil fjerne hegnet, så må man gøre noget andet for at beskytte arterne på andre måder, siger Thor Hjarsen.

Professor i miljøret ved Aarhus Universitet, Ellen Margrethe Basse er enig mener, at hele anlægsloven for vildsvinehegnet er kritisabel.

- Det er ikke gået efter bogen. Det er ikke dokumenteret, at hegnet ikke medfører skade for forskellige vilde arter - endda i et særligt beskyttet Natura 2000-område, siger hun.

/ritzau/


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce