Annonce
Esbjerg

Kampens resultat er ligegyldigt: Kræftramte fodboldgutter spiller for livsglæden

Kræft i prostatakirtlen sætter ikke en stopper for et aktivt liv. Fyrene på FC Prostata Esbjerg hygger sig med bold og kammeratlige drillerier, men fodbold, nej, det kan de ikke rigtig spille, griner Niels Juhler, forrest på billedet. Foto: Lars Stokbro
FC Prostata Esbjerg stiller op til fodboldturnering, men resultatet er spillerne ligeglade med. De har så meget andet at være lykkelige for.

Esbjerg: Fodboldfyrene fra FC Prostata Esbjerg er klar til kamp på fredag. Her tørner det vestjyske hold sammen med to hold fra Haderslev og Vejle-området i en lille turnering.

Den foregår på kunstgræsset på Gl. Vardevej, og de ni kampklare spillere fra Esbjerg lægger ud med en god lang opvarmning i kælderen under klubhuset på Gl. Vardevej.

- Hvordan det så går med kampene er ikke så vigtigt. Der er jo alligevel ingen af os, der kan spille fodbold, indrømmer Niels Juhler ligeud. Han fik selv konstateret prostatakræft for fem år siden, blev opereret og strutter af kampgejst for at have det sjovt sammen med fodboldgutterne.

Efter operationen kunne han ikke længere løfte sit dykkerudstyr, og hans muskelmasse forvandt, fordi hans hormonproduktion faldt. Som udlært vodbinder og med mange fysisk hårde job som sandblæser og murerarbejdsmand havde han det som 64-årig svært med ikke at kunne det samme længere.

- Så det gav mig virkelig noget at komme med på FC Prostata-holdet. Opvarmningen og træningen er bygget op om sygdommen, og når vi har spillet, har vinderne lige fem minutters håneret, og så er resultatet glemt, fortæller Niels Juhler om holdet, hvor fællesskabet er det vigtige.

Annonce
Hvordan det så går med kampene er ikke så vigtigt. Der er jo alligevel ingen af os, der kan spille fodbold.

Niels Juhler med på FC Prostata

Løgnehistorier - flere gange

Niels Juhler fortæller, at han og kammeraterne alle kan opleve nedture og depressioner på grund af kræftsygdommen.

- Vi falder ned i et hul en gang imellem, men fodbolden er med til at holde os glade og friske. Grin og latter er sundt for sjælen.

Niels Juhler har været med på holdet i godt to år, hvor spillerne træner to gange om ugen sammen med træner Jan Hansen fra EfB.

Holder hører under EfB's amatørafdeling, og både opvarmning og hygge med kaffe og rundstykker efter fodbolden foregår i EfB's klubhus.

Der er 18 mænd i alderen 64 til 82 på holdet.

- Min muskelmasse er blevet gevaldigt forbedret, efter at jeg er begyndt at træne, og så holder træningen os i gang.

- Det er faktisk skide skægt. Det er dejligt at hygge sig og fortælle løgnehistorier om vores liv - også selv om nogle af historierne kommer igen flere gange.

Fantastisk form

Og hvis man tror, at de gamle herrer skynder sig hjem til en "morfar" på sofaen efter træning, kan man godt tro om. Pulsen jo oppe, og man er frisk og frejdig til at komme i gang derhjemme, siger de.

En god håndfuld fra holdet har været med i forskningsprojektet om prostatakræft og fodbold. Ole Madsen er en af dem, der fik tilbud om at komme med, da han fik konstateret prostatakræft.

- Jeg har aldrig spillet fodbold, men ville da gerne være med. Og heldigvis blev jeg ved lodtrækningen valgt til at spille fodbold - og ikke til en plads i kontrolgruppen, hvor man ikke skulle spille fodbold, fortæller han.

Flere i kontrolgruppen var tidligere fodboldspillere, men var uheldig ved lodtrækningen og kom ikke på FC Prostata Esbjerg.

Efter projektets afslutning er der dog kommet nogle stykker fra kontrolgruppen med på holdet.

- Jeg er rigtig glad for at være med. Det er en fantastisk klub, der giver rigtig meget, siger Ole Madsen, som gladeligt kører to gange om ugen fra Varde. Og da han var på ferie på østkysten, tog han da også turen til Esbjerg for at spille fodbold og møde kammeraterne og fællesskabet på FC Prostata.

Ole Madsen er faktisk beviset på hele projektets idé og facit:

- Da jeg fik en blodprop, sagde en fysioterapeut, at jeg var i en fantastisk form.

- Vi falder ned i et hul en gang imellem, men foldbolden er med til at holde os glade og friske. Grin og latter er sundt for sjælen, siger foldboldkammeraterne i EfB's klubhus, hvor de kommer ugentligt. Foto: Lars Stokbro
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

Danmark

Podcast: Tre tophold kæmper om oprykning fra 1. division - hvem trækker det længste strå?

Annonce