Annonce
Aabenraa

Kampsport er da også for børn

Nikolai Tryk og Christian Kissow træner slag og spark under anvisning af træner Nat Markussen. foto: Jan Sternkopf
Thaiboksning er en kampsport, der kræver god fysik. Den er også mentalt udfordrende, mener formand Allan Christiansen. Både børn og voksne går til den ved træningen i den tidligere Brundlundskoles gymnastiksale.

Aabenraa: Klask, siger det hver gang, Lærke Unger sætter et velrettet spark ind mod puden, hvor Magnus Lynge Jensen energisk forsøger at holde igen. Der er smæk for skillingen hos nystartede Sønderjysk Muaythai, der har fået træningslokale i den tidligere Brundlundskoles gymnastiksale.

Det er kampsport, det er thai-boksning og fysisk træning, men det er også smæk for sjov for de børn og unge, der denne torsdag får anvisninger af træner Nat S. Markussen.

- I thai-boksning må man det hele - slå og sparke med næver, albuer, knæ og fødder. Hér i starten er børn og voksne dog adskilt, indtil de har styr på de grundlæggende teknikker. Men der bliver da tjattet lidt til hinanden, forklarer formand for Sønderjysk Muaythai, Allan Christiansen.

Klubben er kommet godt fra start og råder også over noget udstyr, bl. a. handsker og slag-måtter. Men der mangler mere, for at klubben kan udvikle sig, erkender formanden, som derfor er i gang med at søge midler til nyt og bedre udstyr.

Annonce

Sønderjysk Muay Thai

Sønderjysk Muay Thai blev stiftet af Allan Christiansen i 2019 efter at han brød med Aabenraa Muay Thai.

Klubben træner thaiboksning, der kendes fra Thailand, hvor den regnes for en nationalsport. Allerede i 1590 var thaiboksning en del af den militære træning.

Det anslås, at op mod 300.000 børn deltager i professionelle thaiboksekampe for at tjene lidt ekstra penge til deres familier, hvilket ved en sejr kan indbringe op til en hel månedsløn.

Thaiboksning er en blanding af brydning og boksning, hvor det er tilladt at bruge arme og ben til at slå modstanderen ud. Alle dele af kroppen må rammes, undtagen baghovedet, ryggen samt skridtet.

I Danmark skal thaiboksere være forsynet med beskyttelse.

Fik smag for sporten

Thai-boksning er en nationalsport i Thailand, hvor deltagerne kæmper med bandagerede næver.

I Danmark skal der lidt mere til.

- Især til børnene mangler vi sikkerhedsudstyr såsom hjelme, brynjer, benskinner, skridtbeskyttere og tandbeskyttere. De ligner nærmest en lille robot, når de får det hele på. De voksne kan klare sig med mindre, men de køber det som regel selv, fordi de ved, hvad de får brug for, forklarer Allan Christiansen.

Han er en mand, der i moden alder fik smag for sporten.

- Jeg begyndte for cirka to år siden - bare sådan til husbehov. Jeg blev grebet af intensiteten, af disciplinen og koncentrationen i træningen. Og jeg kunne jo se, hvad sporten kunne give de unge: de får mere selvtillid, lyder det fra Allan Christiansen.

I begyndelsen var det i byens anden klub, Aabenraa Muay Thai, hvor han tilmed blev formand. Tiltagende uenigheder i bestyrelsen resulterede dog i, at han trak sig fra posten.

- Det varede kun kort tid, så kunne jeg ikke længere sidde stille, hvilket betød, at jeg stiftede min egen forening - Sønderjysk Muay Thai. Før var vi i Arena Aabenraa's kælder. Men det går ikke at være to klubber under samme tag, så vi flyttede over i Brundlundskolens gamle gymnastiksale.

Én stor familie

I den nye klub er det især børn og unge, der får opmærksomheden.

- Vi har godt ti voksne medlemmer, mænd og kvinder, samt cirka det samme antal børn og unge. Vi er som én stor familie, fortæller formanden.

Noget er der om snakken, for både hans datter og to sønner er med på træningsmåtten.

Sammenholdet i klubben er også noget, som træner Nat Markussen har bemærket.

- Vi har respekt for hinanden - uanset hvilket niveau, man er på. Og vi hjælper dem, der har behov, fortæller Nat Markussen, der har trænet thai-boksning siden han var seks år gammel. Nu er han 30 år og bliver brugt som træner i forskellige klubber rundt omkring i Sønderjylland.

Thai-boksning er en sport, der kræver både disciplin og koncentration, erkender han. På den måde er udøveren nødt til at arbejde med sig selv hele tiden for at blive bedre.

- Det er en indstilling, man også kan bruge i andre af livets forhold, mener Nat Markussen.

Magnus Lynge Jensen får lov at sparke til træner Nat Markussen, mens Lærke Unger ser på. foto: Jan Sternkopf

Holde fokus

Det kan Nikolai Tryk fra Fjelstrup snakke med om. Han har trænet thai-boksning i over to år, og han kan tydeligt mærke, at hans evne til at holde fokus er blevet skærpet.

- Jeg har altid været aktiv med sport. Og jeg har dyrket mange forskellige ting - fodbold, håndbold, badminton, landevejscykling plus lidt MMA (mixed martial arts - også en form for kampsport; red.), fortæller Nikolai Tryk, der er udlært som tømrer.

Det var en kollega i firmaet, der tog ham med til en prøvetime - og så har han holdt ved lige siden.

Ved torsdagens træning har han fundet en sparringpartner i Christian Kissow. Begge drager nytte af træner Nat Markussens anvisninger: hele tiden at kunne analysere modstanderen og dermed forudse det næste angreb.

Igen og igen gennemgår de to en sekvens af slag og spark, indtil både angreb og forsvar sidder på rygraden.

Formand Allan Christiansen sparrer med datteren Camilla. foto: Jan Sternkopf
Lærke Unger planter et solidt spark i puden, mens Magnus Lynge Jensen holder igen. foto: Jan Sternkopf
Nikolai Tryk har dyrket mange former for sport, inden han fandt thai-boksning som en idrætsgren, der passer til hans temperament. Han sparrer jævnligt med Christian Kissow. foto: Jan Sternkopf
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce