Annonce
Kolding

Kampvalg i sigte hos Radikale Venstre

Radikale Jesper Elkjær fik selskab i sin enmandsgruppe i december, da Merete Due Paarup skiftede parti fra Venstre til Radikale Venstre. Arkivfoto: Martin Ravn
Måske er det ikke kun er Koldings socialdemokrater, der skal i kampvalg for at finde deres næste borgmesterkandidat. Nyradikale Merete Due Paarup vil ikke afvise, at hun stiller op som spids for sit parti.

Kolding: Efter at Jesper Elkjær har været Radikale Venstres eneste mand i Kolding Byråd i de sidste syv år og også sit partis borgmesterkandidat ved de seneste to valg, så tyder meget på, at det lille partis medlemmer i Kolding skal ud i et kampvalg, når de skal finde deres spidskandidat til byrådsvalget i 2021.

Overfor JydskeVestkysten fastslår Elkjær, at "jeg stiller i hvert fald op som spidskandidat".

Og det gør partiets nye byrådsmedlem, Merete Due Paarup, som skiftede fra Venstre til Radikale Venstre i december, måske også.

Men jeg går altid ambitiøst ind i tingene, når jeg går ind i noget.

Merete Due Paarup (R)

Ambitiøs

Direkte adspurgt vil Due Paarup hverken svare ja eller nej til, om hun vil gå efter topposten hos de radikale.

- Det har jeg ikke taget stilling til endnu, og der kan ske meget, inden vi skal have vores opstillingsmøde i efteråret. Jeg er først lige ved at være landet i partiet. Men jeg går altid ambitiøst ind i tingene, når jeg går ind i noget, siger hun.

Merete Due Paarup oplyser dog, at hun og Jesper Elkjær har overvejet at stille op som "et power-team", hvor de begge to er spidskandidater, ligesom SF gjorde ved sidste valg, da både Hans Holmer og Karina Lorentzen var spidskandidater.

- Jeg tror ikke, vi skal slås mod hinanden, men stå skulder ved skulder. Og Jesper og jeg er så forskellige, at nogle nok vil have konen, mens andre vil have manden. Men som sagt kan jeg lige nu kun sige, at jeg ikke har taget stilling, og det er også vigtigt at have sin bestyrelse med på en strategi, siger hun.

Annonce

Ikke afvisende

Jesper Elkjær siger, at han "klart er interesseret i at være kandidaten for Radikale Venstre i Kolding".

- Men jeg er ikke afvisende overfor en model med et delt spidskandidatur, siger han.

Hvis Radikale Venstres partimedlemmer vælger modellen med to spidskandidater, bliver det vælgerne i Kolding, der med deres krydser på stemmesedlerne afgør, hvem der er partiets frontfigur i Kolding Byråd efter valget i 2021.

Hos Socialdemokraterne ligger det allerede nu fast, at partimedlemmerne får tre kandidater at vælge mellem, når de skal udpege den person, de vil sende ud i valgkampen som deres borgmesterkandidat. Fra det gamle arbejderparti har både byrådsmedlem Elvis Comic, partiformand Filip Bekic og Birgitte Munk Grunnet, som først for ganske nylig har meldt sig under fanerne, bebudet, at de stiller op, når borgmesterkandidaten skal findes.

Nu er det muligt, at Merete Due Paarup vil forsøge at indtage posten som sit nye partis bogmesterkandidat. Arkivfoto: Martin Ravn
Annonce
Kolding For abonnenter

Støttepartierne fra rød fløj nikker: Konservativ borgmester har frit politisk spillerum i Koldings nye byråd

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Vildtkonsulent om blodigt fåredrab ved Nymindegab: Det kan næsten ikke være andet end et ulveangreb

Vejen For abonnenter

Mette er klar til kæmpe opgave: EU-modstandere vil samle 70.000 underskrifter

Esbjerg

Esbjerg-virksomhed med flere end 1000 ansatte er blevet handlet

Billund

37-årig mand i kritisk tilstand efter soloulykke på landevej

Så nemt er det at købe ulovligt fyrværkeri på nettet: - Det kan rive både arme og ben af, hvis noget går galt

Aabenraa For abonnenter

Tre meter lang fiskefilet sætter sindene i kog: Er det kunst?

KIF Kolding For abonnenter

Ny slem dukkert til KIF Kolding

Billund

Legoland søger medarbejdere: Du kan få løn for at lege med Legoklodser

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Esbjerg For abonnenter

Der pibler gult vand op fra undergrunden og ødelægger belægning: Der er ingen lette løsninger

Esbjerg For abonnenter

Bekymrede borgere reagerer: Hvorfor gør de ikke noget ved den bro?

Sydjylland For abonnenter

22-årig dømt til behandling: Brød loven 28 gange i løbet af en times kørsel på motorvejen

Annonce