Annonce
forside

Kan det virkelig passe

Læserbrev: Vedrørende plan for seniorby og plejecenter ved Krebsestien:

Efter, at vi deltog i Informationsmødet om fremtidens seniorby og plejecenter ved Krebsestien, onsdag den 24. oktober i A-salen på Vita Skolen, skal vi starte med at undre os over, at der ikke var en visuel tegning af projektet i forhold til os som naboer på Hans Egedesvej.

Projektet som sådan se spændende ud i forhold til de faciliteter, som vi som naboer kunne benytte som for eksempel lægehus, café, fællesrum med mere med udgangspunkt i kommunens mål om, at borgerne skal forblive i eget hjem så lang tid som muligt.

I forhold til kommunens høringsfrist senest den 6. december, har vi opponeret i forhold til placering af det store 4-5-6. etagers byggeri, dels de mange etager og deres placering i forhold til os som bor på Hans Egedesvej.

Generelt mener ikke et så højt etagebyggeri hører hjemme her, både i forhold til det villakvarter, hvor vi bor, men også i forhold til den generel lave bebyggelse der er omkring et sådant planlagt højt byggeri.

Vi tror, det kommer til at ligne en stor "klods", alt for tæt på den nuværende bebyggelse, og hvor der ikke er taget højde for eksempelvis skyggeforhold i forhold til det lave byggeri.

Et forslag kunne jo være at placere det foreslåede etagebyggeri (dog ikke i 4-5-6 etager!) ned mod Krebsestien og engene, så de beboere som måtte få mulighed for at bo i et sådant byggeri, fik en fantastisk udsigt og dermed måske forhøjet livskvalitet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Flensborg får supersygehus

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce