Annonce
Livsstil

Kan du se forskel: Fremtidens flammer er af vand

Hybridpejsen i Lasse og Christina Nielsens stue varmer ikke. Til gengæld er den fyldt med hyggelige "flammer", der er skabt af vandstøv og en orange halogenpære. Foto: Nils Svalebøg
Uden at skulle tænke over partikelforurening, brændehugning, eller at børnene kan brænde sig, har Lasse og Christina Nielsen pejsehygge i stuen. Pejsens flammer er skabt af en halogenpære og vanddamp og tændes med en fjernbetjening fra sofaen.

Orange flammer slikker op mellem seks stykker træ. Det ene er forkullet, de andre er tørre, men netop lagt på ilden. Sådan ser det i hvert fald ud på afstand.

Men tæt på kan Christina Nielsen stikke en hånd ind i flammerne, for at vise at de ikke er varme, nærmere lidt lune. For flammebilledet stammer ikke fra træstykker med ild i, men er skabt af en halogenpære og vandstøv, og pejsen i villaens hvide stue kaldes en hybrid.

Den afgiver ikke varme, den kræver ikke, at man hugger brænde, og den udleder ingen sundhedsskadelige partikler. Men den giver ligeså meget hygge som en brændeovn, mener dens ejere Lasse og Christina Nielsen – i hvert fald når man lige har vænnet sig til den.

- Det er sådan en pejs, der vokser på en, siger Lasse Nielsen og hans kone supplerer:

- Jeg har fundet ud af, at det er flammebilledet og bevægelsen, der skaber hyggen, ikke så meget varmen. Det har vi så rigeligt af i forvejen, for vi bor i et hus med varme lagt ind i gulvet. Men det er fornemmelsen af flammerne, der er beroligende. Der er undersøgelser, der viser, at stress og blodtryk falder, hvis man sætter sig foran et bål eller en pejs med ild i. Og selv om det ikke er ægte, så flimrer flammerne i hybridpejsen som ild og giver den samme fornemmelse, når jeg sidder med strikketøjet, siger hun.

Annonce

Living Flames

Lasse og Christina Nielsen ejer firmaet Living Flames A/S, der sælger gaspejse og hybridpejse.

Firmaet har de overtaget fra Lasses far, der begyndte at sælge pejsetilbehør i 1990.

Hybridpejse-indsatser koster fra 5000 kroner, mens hybridpejse med kabinet kan fås fra 10.000 kroner.

Det koster cirka 50 øre i timen at have en hybridpejs tændt. Til sammenligning koster gaspejsen 10 kroner i timen, men der får man varme for de 8 af kronerne.

Fagerholt-pejsen, som Lasse og Christina Nielsen har i deres private hjem, er en prototype, og ikke i produktion endnu.

Se mere på livingflames.dk

Et hyggeligt møbel

Christina og Lasse Nielsen lever af at sælge pejse, ligesom Lasses far gjorde før dem. For 30 år siden overtog han firmaet Living Flames, men der er sket meget siden da inden for både sundheds-, miljø- og klimahensyn, så det unge par har flyttet fokus til gaspejse, elpejse og den nyeste trend: hybridpejse.

Og for et års tid siden flyttede sådan en hybridpejs ind i deres stue i 1930’er villaen med høje, hvide rum. Skallen til hybridpejsen er en en-til-en kopi af designeren Nils Fagerholts Cubus-pejs fra 1960. Men hvor den originale var skabt i stål, er Lasse og Christinas pejs lavet i mdf-plader.

Mens en gammeldags pejs ville knitre og flimre i varme flammer i gule, orange, røde og blå nuancer, er hybridpejsens flammer lydløse og forholdsvis ensfarvede orange. De bliver skabt af vand, der forstøves henover varmen af en halogenpære, som også giver vandstøvet farve. Og træstykkerne i pejsen ligger kun til pynt.

Den strømlinede, sorte hybridpejs er blevet et møbel i stuen. Og endda sådan et, som Christina Nielsen kan hægte af væggen og hænge op et nyt sted, hvis hun vil ommøblere, da den ikke er koblet til en skorsten.

- De fleste af de 700.000 brændeovne, der findes i Danmark, bruges kun til hygge. Vi har fjernvarme i byerne, og på landet vinder andre opvarmningsformer indpas. Der er ikke behov for en pejs eller brændeovn, der kan varme op. Når vi alligevel har brændeovne eller pejse, er det, fordi det er smukt at kigge på. Og så har det den beroligende effekt, som Christina fortalte om, siger Lasse Nielsen og tilføjer:

- Det er nok mest Christina, der sidder og nyder pejsen, uden tv’et også er tændt. Jeg er nok lidt nyhedsjunkie og kan godt lide at følge med.

- Ja, jeg synes, det er superhyggeligt at sidde med strikketøjet i sofaen foran pejsen, siger hun.

- Det burde vi gøre noget mere, siger Lasse Nielsen.

Fremtidens pejs

Nu hvor det er blevet efterår bliver hybridpejsen tændt hver morgen. Det er ofte børnene Felix, 8 år, og Freya på 12, der tager fjernbetjeningen og får flammerne til at flimre. Og ligesom deres far tænder de også gerne både for tv og anden elektronik, når der er hygge i sofaen.

- Det er jo online-børn, så de har gang i deres skærme, men de tænder også altid for pejsen. Jeg tror det giver dem hygge og tryghed. Freya har også et stort ønske om at få en hybridpejs på sit nye værelse, som vi er ved at lave. Og mon ikke hun får det. Der er jo ikke noget farligt ved at få en hybridpejs på børneværelset, siger Christina Nielsen.

Det er en pejs til fremtiden, mener Lasse Nielsen. For selv kan han ikke helt slippe tanken om, at flammerne ikke er ægte. Men det betyder ikke det samme for hans børn, kan han mærke.

- Det er jo fake. Det er ikke ægte ild. Men der er så mange uægte materialer i boligindretningen nu, som man bruger, fordi det er mere belejligt. Gulve, der ligner træ, men ikke skal vedligeholdes eller alu-vinduer. Men det er fremtiden. De yngre generationer og vores børn tænker ikke over det på den måde, for de kommer fra en virtuel verden. Så det er ikke mærkeligt for dem, siger han.

Og så er fremtiden også at tage både klima- og miljøhensyn. Derfor har Lasse Nielsen testet og fundet ud af, at hybridpejsen kan fungere på regnvand og på solceller, så hyggen kan blive CO2-neutral.

Nils Fagerholt har designet pejserammen i 1960'erne. Rammen om hybridpejsen er dog nylavet og af mdf-plader, for der kommer ingen varme fra flammerne. Foto: Nils Svalebøg
Flammerne i hybridpejsen er ikke ild, men vandstøv over en orangelampe. Kan du se forskel? Foto: Nils Svalebøg
Foto: Nils Svalebøg
Foto: Nils Svalebøg
Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce