Annonce
Kolding

Kan ende med skarp protest: Byrådet i Fredericia får orientering om Koldings ønske om slam-klap

Kolding Kommune har ambitiøse planer om at etablere Marina City Kolding i bunden af Kolding Fjord. Her skal blandt andet etableres 400 bæredygtige boliger. Arkivfoto: Søren Gylling
Samtlige 21 byrådsmedlemmer i Fredericia vil snarest modtage en redegørelse om Kolding Kommunes ønske om at dumpe 360.000 kubikmeter havneslam i Lillebælt. DF stiller beslutningsforslag om skarp reaktion.
Annonce
Lillebælt: De 21 byrådsmedlemmer får i denne uge en redegørelse for kommunens håndtering af Kolding Kommunes ansøgning om at dumpe slam fra fjorden.
- Hele byrådet får en skriftlig orientering om, hvad der ligger i Koldings ansøgning til Miljøstyrelsen, og hvordan vi vælger at håndtere det. Når vi har fået den, så vil jeg gå ud fra, at vi på det kommende møde i økonomiudvalget beslutter, hvordan vi samlet vil reagere, siger formand for miljø- og teknikudvalget Christian Bro (S).
Han har siden Fredericia Dagblad tog sagen op udtalt sig kritisk om Koldings ønske om at dumpe 360.000 kubikmeter opgravet fjordbund ved Trelde Næs.
- Det er en meget voldsom mængde, og vi vil sige nej. Vores erfaring er, at det ikke har hjulpet de andre gange, vi har protesteret, men jeg kan håbe, at der kan skabes så stor opmærksomhed om det, at Miljøstyrelsen lytter, siger Christian Bro.
Dansk Folkeparti har netop fremsendt beslutningsforslag til byårdsmødet den 22. juni om, at byrådet retter en skrap protest til Kolding Kommune og Miljøstyrelsen over, at der skal klappes bundaffald ved Trelde Næs.
- Dels er vi imod den forurening, det vil medføre for fauna, dels har Fredericia Kommune arbejdet med at forbedre vores image gennem de seneste mange år, fastslår Inger Nielsen (DF).
Annonce

Fælles front

Christian Bro drøftede allerede i weekenden sagen med Venstres Christian Jørgensen, som ikke lægger fingrene imellem overfor Koldings planer, som han kalder absurde.
- Det glæder mig, at Venstre melder så klart ud. Vi skal stå sammen om det her, og vi skal også have Christiansborg ind over sagen, vurderer Christian Bro med direkte adresse til miljøminister Lea Wermelin (S).
Kommunerne omkring Lillebælt har i februar sendt et samlet bekymringsbrev om ubalancen i Lillebælt til ministeren. Lea Wermelin har også deltaget i en konference om Lillbælts tilstand for nogle måneder siden.
- Men hun kom ikke med nogle løfter i forhold til initiativer. I denne her sag er det Miljøstyrelsen, som er myndighed, og vi har som nævnt ikke oplevet at blive hørt, når vi har klaget, siger Christian Bro.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce