Annonce
Sydjylland

Kan koste dig flere millioner: Mange hundeejere glemmer lovpligtig forsikring, og det kan blive hundedyrt

Konsekvenserne kan blive uoverskuelige, hvis ens hund forvolder skader uden at være ansvarsforsikret. Arkivfoto: Johan Gadegaard
I 2020 blev der registreret det højeste antal nye hunde i Danmark i mange år, men det er langt fra alle, der har den lovpligtige ansvarsforsikring. Hvis en hund gør skade på andre dyr eller mennesker, kan det derfor få voldsomme økonomiske følger for hundens ejer, der i yderste konsekvens kan stå med erstatningskrav på flere millioner kroner.

Kæledyr: Mange danskere fik sig en ny bedste ven i 2020. Ikke siden slutningen af nullerne er der blevet registret så mange nye hunde i Danmark, men det er langt fra alle, der har en lovpligtig ansvarsforsikring, som alle hunde skal have. Det viser nye tal fra forsikringsselskabernes brancheorganisation, Forsikring og Pension, samt Dansk Hunderegister.

Fakta: Hunde og sager om manglende anvarsforsikring

Så mange nye hunde har Dansk Hunderegister i Danmark de seneste fem år.

2020: 67.233

2019: 63.009

2018: 59.239

2017: 58.058

2016: 58.815

Sidste år havde garantifonden FAH i alt 98 sager om uforsikrede eller ukendte hunde. De fordelte sig således.

Tingskader: 53

  • Hund skader hund: 44
  • Hund skader andre dyr: 6
  • Hund skader genstande: 3

Personskader: 45

  • 5 af sagerne involverede børn under 18 år

Dansk Hunderegister, der registrerer alle hunde i Danmark, registrerede sidste år mere end 67.000 nye hunde i Danmark, hvilket er en stigning på næsten syv procent i forhold til 2019. I samme periode blev der dog kun registreret en lille stigning i antallet af ansvarsforsikringer til hunde på bare to procent i forhold til året før. Dermed er der altså en hel del hunde, der løber rundt uden at være ansvarsforsikrede.

Helt præcist anslår Dansk Hunderegister, at der i alt er mellem 800.000 og 850.000 hunde i Danmark, men til sammenligning havde forsikringsbranchen kun noteret lidt over 591.000 solgte ansvarsforsikringer til hunde. Dermed er der altså flere hundredetusinder hunde, der ikke er ansvarsforsikrede.

Annonce


I de sager, hvor vi har uforsikrede hunde, der løber ud i trafikken, så en bilist må undvige og kører ind i en modkørende, kan erstatningen løbe op i rigtig mange penge. Nogle gange er der tale om millionbeløb.

Maria Clausen, underdirektør i Forsikring og Pension


Det billede overrasker Maria Clausen, der er underdirektør i Forsikring og Pension. Samtidighed er hun også leder af garantifonden FAH, der behandler forsikringssager om hunde, der ikke er ansvarsforsikrede, eller hvor ejeren er ukendt. Hun var godt klar over, at mange hundeejere ikke har en ansvarsforsikring til deres kæledyr, men at antallet er så højt, kommer alligevel bag på hende.

Hvad er garantifonden FAH?

Foreningen af forsikringsselskaber til overtagelse af lovpligtig ansvarsforsikring af hunde - eller bare FAH - dækker skader forvoldt af ukendte hunde, hvor man ikke kan finde frem til dens ejer, eller uforsikrede hunde.

Garantifonden er et sikkerhedsnet, der sørger for, at den tilskadekomne får den erstatning, vedkommende er berettiget til, uanset om der er en forsikring eller ej. Den ansvarlige skadevolder bliver efterfølgende opkrævet det udbetalte beløb – et beløb, der kan løbe op i millioner af kroner.

Hun vurderer, at det store antal uforsikrede hunde i overvejende grad skyldes, at mange nye hundeejere sandsynligvis ikke sætter sig ind i reglerne, når de anskaffer sig et nyt, firbenet familiemedlem.

- Der kan sagtens være noget uvidenhed omkring det, og det prøver vi at arbejde på. Under corona har der været en stigning i antallet af nye hundeejere. Det kan jo godt have været en lidt hurtig beslutning, mens man har gået derhjemme, og så har man måske ikke fået sat sig ordentligt ind i reglerne, siger Maria Clausen.

Når en uforsikret hund for eksempel bider et menneske, kan ofret få udbetalt erstatning gennem garantifonden FAH, der efterfølgende kræver pengene ind hos hundens ejer. Havde hunden været ansvarsforsikret, havde forsikringen dækket erstatningen.

Kan blive en dyr fornøjelse

Det kan derfor få store økonomiske konsekvenser, hvis ens hunden ikke er forsikret. En ansvarsforsikring til nogle få hundrede kroner om året kan derfor være godt givet ud, hvis uheldet rammer.

- I de sager, hvor vi har uforsikrede hunde, der løber ud i trafikken, så en bilist må undvige og kører ind i en modkørende, kan erstatningen løbe op i rigtig mange penge. Nogle gange er der tale om millionbeløb, fortæller Maria Clausen.

I 2020 behandlede FAH 98 sager omkring ukendte eller uforsikrede hunde. Traditionelt har antallet af anmeldelser svinget meget, fordi de skaderamte ikke er bekendte med muligheden for at få erstatning gennem garantiordningen.

Derfor har FAH sammen med tre andre garantifonde inden for forsikringsbranchen startet en kampagne med navnet "Det Skete Bare Ikke!". Dels for at gøre opmærksom på mulighederne for at få erstatning, hvis man bliver forvoldt skade af en ukendt eller uforsikret hund, og for at understrege vigtigheden af at have styr på den lovpligtige ansvarsforsikring.

Annonce

Dansk Kennel Klub overrasket

Danmarks største forening for hundeejere, Dansk Kennel Klub, står hvert år for omkring en tredjedel af alle nyregistrerede hunde i Danmark. Her kommer det også som en overraskelse, at så mange hunde ikke har en lovpligtig ansvarsforsikring.

- Det overrasker mig meget, at mange hunde skulle gå rundt og ikke være forsikrede, for forsikringen er jo lovpligtig. Vi er godt klar over, at der er nogle hundeejere, der tænker, at det ikke er så vigtigt, men vi er meget tydelige om, at der ikke bare er lovpligtigt, men også nærmest kan ruinere dig, fortæller Lise Lotte Christensen, der er adfærdskonsulent hos Dansk Kennel Klub.

Ifølge hende kan en mulig forklaring på det store antal hunde uden ansvarsforsikring være, at køberne ikke altid får nok information omkring forsikringer, når de skaffer sig en hund.

- Mit bedste bud er, at når en familie en enkelt gang får et kuld hvalpe, der skal have nyt hjem, så bliver der måske ikke givet så meget information om forsikringer, som når man køber en hund gennem en opdrætter, der er organiseret i Dansk Kennel Klub. Men det er kun spekulation, siger Lise Lotte Christensen, der understreger, at det altid er køberens ansvar, at hunden er forsikret.

Hun fortæller desuden, at Dansk Kennel Klub i 2020 registrerede det højeste antal nye hunde i over ti år, og at her alt andet lige er mange nye hundeejere i blandt.

Annonce

Forsikringer kan føres videre

Når nye hundeejere anskaffer sig en hund fra en opdrætter, der er medlem af Dansk Kennel Klub, følger der oftest informationsmateriale med om de nødvendige forsikringer på hunden og herunder også den lovpligtige ansvarsforsikring.

Derfor vil det også være naturligt, at opdrætterne informerer de nye ejere om det, ligesom de informere om foder og træning, mener Lise Lotte Christensen.

- Jeg føler mig overbevist om, at det er en helt naturlig forlængelse af at overdrage hvalpen og lave en købsaftale, at der også bliver informeret om den lovpligtige ansvarsforsikring og muligheden for at tilkøbe sundhedsforsikringer, siger hun.

Mange hundeopdrættere har for det meste både sundheds- og ansvarsforsikret deres hundehvalpe i forvejen, inden de får et nyt hjem, og det kan gøre forsikringsdelen nemmere for de nye ejere. Forsikringerne kan nemlig overføres i den nye ejers navn, når hunden får sig en familie, og på den måde kan man undgå at komme i klemme.

Annonce
Sydjylland For abonnenter

Lokalt motorkontor blev solgt for en krone: Et halvt år senere gik det konkurs med ubetalt skatteregning på ti millioner

Danmark

Søndagens coronatal: 353 nye smittede det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Tyskland

Dansk mindretal får en plads i Forbundsdagen: - Det er sensationelt

Tønder For abonnenter

Først vidste Tommy ikke, hvad han skulle bruge det gamle Danish Crown-slagteri til: Det gør han nu

Forbrug

Tilbud onsdag aften: Du får ekstra 50 procent rabat på datovarer i supermarkeder

Sønderjyske Ishockey

Der er i den grad noget at revanchere: SønderjyskE skal komme med en helt anden attitude

Kultur

Stig Rossen faldt i søvn på scenen midt i en forestilling: - Jeg havde slået hjernen fra og sendte kun kroppen på arbejde

Billund For abonnenter

Underlige buler på benene blev begyndelsen til halvandet år med medicin, angst og læger, der ikke taler sammen: 38-årige Trine savner sammenhæng i sundhedsvæsenet

Esbjerg Energy

Føring på 3-0 blev forvandlet til et nederlag på 6-3: Esbjerg Energy gik ned med flaget mod bundholdet

Haderslev

Yngre mand faldet otte meter ned fra tag: Indlagt i kritisk tilstand med svære skader

Tyskland

Live: Valgprognoser giver lille forspring til SPD - følg gyservalget i Tyskland

Varde For abonnenter

82-årige Poul Eriks opråb: Der skal røres op i den politiske vælling

Haderslev For abonnenter

Analyse: Tre grunde til, at Haderslev ikke får en ny svømmehal i de næste mange år

Vejen For abonnenter

92-årig har en drøm: - Jeg tvivler på, de når det, før jeg dør

Annonce