Annonce
forside

Kan man kalde det "peniskupering" ved lov?

Læserbrev: Hale- og ørekupering af hunde er forbudt ved lov, mens det stadig er tilladt at kastrere svin.

Hvor er logikken, når man med loven i hånd må "peniskupere" raske, sunde og umyndige drengebørn - oven i købet når omskæring af piger er forbudt?

Er bekæmpede af kønsdiskrimination blevet til forkæmpere for samme, og er dyrevelfærd overgået til at overtrumfe menneskevelfærd - ved folketingsbeslutning?

Jeg mener, at have set en undersøgelse, der viser, at 80 % af danskerne er imod omskæring af sunde drengebørn.

(Også) set i det lys blev afstemningen i Folketinget (V67) en pinlig afstandtagen fra folkets massive ønske, og gruppemedlemmer, der ikke var fritstillet - udeblev i stort omfang ved afstemningen. Dansk Folkeparti har ikke tradition for at fritstille gruppemedlemmerne har Søren Espersen udtalt. Her var 14 medlemmer "fraværende", mens 23 medlemmer stemte for at omskæring af sunde, umyndige drengebørn er lovmedholdelig.

Jeg overlader trygt til "folket" at bedømme både resultat og omstændigheder hos samtlige partier. Personligt tager jeg kraftigt afstand fra begge dele.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Stenkaster skal mentalundersøges

Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Annonce