Annonce
Læserbrev

'Kan-paragraffer' skaber forskelsbehandling for handicappede i Tønder Kommune

Læserbrev: Når kommunerne fastlægger deres serviceniveau, er et af værktøjerne at fravælge de såkaldte 'kan-paragraffer' f.eks. i Servicelovens §96, der handler om Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Har man en funktionsnedsættelse, der kræver, at man har brug for hjælp i hverdagen, kan man få en personlig handicaphjælperordning, hvis funktionsnedsættelsen er omfattende.

Det er i sig selv ganske udmærket.

Servicelovens §96 indeholder også en 'kan-paragraf' - ifølge stk. 3 i paragraf 96 kan kommunen bevilge handicaphjælperordning til personer, der har behov for hjælp, men som har et lidt mindre behov for hjælp.

Konsekvensen af, at kommunen blandt andet fastlægger sit serviceniveau ved bevidst at fravælge ”kan-paragraffer” er er at nogle af kommunens borgere kan ende i en situation, hvor man klart har brug for hjælp på grund af et handicap. Den pågældendes handicap vurderes dog ikke så omfattende, at man er berettiget til en handicaphjælper ordning efter § 96 stk.1 eller stk.2.

Hvad betyder det i praksis?

Er man for eksempel kørestolsbruger og i stand til at klare sig selv i hjemmet i hverdagen, bortset fra personlig pleje, såsom af- og påklædning og bad, så er man ikke handicappet nok til at få en hjælperordning efter § 96 stk. 1 og 2 i serviceloven.

At man kan klare sig i eget hjem, er ikke ensbetydende med, at man kan klare sig uden for eget hjem.

Ledsagerordning

Er man for eksempel kørestolsbruger kan man være berettiget til en ledsagerordning. Her er der mulighed for at få en ledsager med til aktiviteter uden for hjemmet 15 timer om måneden.

Her er der dog en finte. En ledsager må ikke yde personlig pleje. Herunder for eksempel hjælp til toiletbesøg. Er man i stand til at klare toiletbesøg i eget hjem, ved hjælp af et indbygget bidet i toilettet, men ikke kan ”tørre sig selv bagi,” når man ikke er hjemme, ja, så må man holde sig og vente til man kommer hjem.

Ønsker man at gå til handicapsvømning som kørestolsbruger vil dette involvere to slags hjælp, hvis man ikke har en hjælperordning. Man kan benytte sin ledsagerordning i selve svømmehallen. Ved omklædning og bad i svømmehallen skal der så komme en person fra hjemmeplejen som skal hjælpe med af og påklædning og bad plus eventuelt toiletbesøg.

Det er naturligvis besværligt og næppe særligt økonomisk. En hjemmehjælpstime i Tønder Kommune koster i omegnen af 500 kr. pr. time. En ledsager koster 134,00 i timen. En handicaphjælper koster i dagtimerne 127,33 i timen alt sammen ifølge FOA Overenskomst.

Altså er det umiddelbart en rigtig dårlig økonomisk løsning for kommunen, og det er i den grad med til at begrænse borgerens mulighed for at deltage på lige fod med andre.

Tønder Kommune er ved at udarbejde en ny handicappolitik. Jeg håber, at man vil tage sin beslutning om ikke at anvende § 96 stk. 3 op til overvejelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Flytter produktionen til Polen: Danfoss lukker fabrik i Kolding og nedlægger 335 stillinger

Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];